lørdag den 22. februar 2014

Åbent Hus hos Hønsegården.dk


Lige ude ved Skuldelev strand kan man finde en flink mand, som sælger flinke høns, fine hønsegårde og hønsehuse.

Kig i hønsegården hvis du vil se de flinke høns.

I dag har han haft åben for folk uden forudgående aftale, så vi lånte en bil og tog afsted, når nu det kun ligger 15 minutters kørsel herfra.




Forskellige høns, geder og får rendte frit rundt, mens andre gik i små afgrænsede gårde.




Og her har jeg taget billeder af de høns som jeg synes havde en særlig charme. Dog går der nogle uger før ham hønsemanden får nogle lidt mere "interessante" racer hjem.




Denne fine orange dame rendte rundt i hælende på os, og synes nok vi var lidt søde :)




Og så er der ham her, smukke fyr, ovenover. En sort hane med blåt og grønt spil i sine stolte fjer.




Der var mange fine fjerdragter at se på.




Især hende her, som var lidt sky og som ikke havde lyst til at posere.




Men besøget hos hønsemanden blev til at han leverer nogle fag til at kunne lave en indre, aflukket hønsegård i den hønsegård jeg allerede har. Så på mandag kl. 12 skal der ske en masse!




Vi har arbejdet lidt på vores egen hønsegård i dag. Nu mangler der ikke meget.

Høns får vi i marts eller april, alt efter hvornår jeg kan komme og se på nogle spændende hønseracer hos hønsemanden.


Hønselige hilsner!

onsdag den 19. februar 2014

Projekt Passion og Projekt Rose


Mit eksperiment er lykkes indtil videre.

I går satte jeg mine spirer og potter ud i drivhuset, og sørgede for at have lys brændende hele natten. Intet dårligt er sket; ingen nedbrændte drivhuse, ingen frostskader, ingen kollapsede spirer.





Dog tror jeg ikke mit drivhus er så tæt som jeg kunne ønske mig, for jeg registrerede kun en grads forskel mellem inde og ude.




DMI siger 6 graders varme og termometeret siger 7 grader.





Selv chiliplanterne ser ud til at synes om det, selvom det nok er lidt koldt for dem. Men jeg vil hellere at de vokser langsomt og bliver robuste, end at de vokser hurtigt og bliver blege og ranglede.




Lathyrus står også fint og strunk. Men jeg tager dem jo nok indenfor hvis det bliver frost.

Dog har jeg et lille trick...




I dag fandt jeg dette i Netto! Multifunktionel silicone til at fuge pladerne i drivhuset. Så kan det være at de bliver siddende. Og måske virker det også på indeklimaet, så vi kan få det lidt varmere.




Men nu til projekterne.

I min have står nogle af roserne endnu med deres frøhuse på. Jeg vil forsøge at så nogle af de tørrede frø, og se hvad der sker.

Jeg ved endnu ikke meget om roser, men jeg kunne forestille at der nok skulle være nogle kloge folk rundt omkring som måske vil råde imod det. Jeg har hørt meget omkring podning på genetisk stærke grundstammer, så det er jo ikke sikkert at de egenskaber er overført til frøet, hvilket gør at den rose jeg sår måske bliver et skvat... eller noget... Eller måske tager jeg sorgerne på forskud?

Men det skal prøves :)



Andet projekt fik jeg idéen til fra et haveblad, hvori en læser har skrevet ind at hun har haft gode resultater med at så et frø fra en passionsfrugt.

Hun såede dem i februar måned, hvorefter hun lod planten stå ude i drivhuset hele sommeren, og i udestuen om vinteren i ca. 6 graders varme.
På andet år kunne de høste 15 frugter og året efter 50.

Dét må prøves!

I samme haveblad læste jeg at det sagtens kan lade sig gøre at have mindre træer i store krukker i mange år, hvis man husker at beskære dem. Ikke kun i toppen, men også rødderne... og her er der snak om de mindre rødder selvfølgelig.

Det gælder selvfølgelig ikke for én-kimede planter såsom palmer.


Glædelig forår!


mandag den 17. februar 2014

Spørgsmålet om de små spirer


Jeg har et lille dilemma...

Jeg vil gerne, meget gerne!! i gang med at så og se frøene spire, så jeg kan få noget grønt liv omkring mig.

Men samtidig har jeg ikke lyst til at mine små spire-babyer skal blive nogle skvattede nogle, som ikke kan tåle at komme ud at stå, fordi de har stået i en varm og vindstille stue i de første uger af deres liv.





Det betyder at de aller helst burde stå i mit drivhus... og der er der jo for koldt endnu.




Så jeg læste rundt på forskellige havesider omkring kunsten at varme drivhuse op. Man kan få dyre drivhusvarmere til mange tusind kroner, som tilsluttes el. Man kan få små opvarmere, drevet på naturgas, til under 1000 kroner (nok mere min kop te), og så var der også en del som har skrevet om at bruge stearinlys og petroleumslamper.




...og hvis man nu lige ser bort fra brandfare og den slags, så kunne det måske være at det kunne virke... om ikke andet så som en midlertidig løsning.




I dag satte jeg alle mine spirelinger ud i drivhuset og forsynede rummet med 5 telys og en petroliumslampe. Og desuden termometeret fra køleskabet :)
Mens solen skinnede kom vi op på 19 graders varme. Det var næsten lige før det var for meget.



Ved 17.30 tiden, da solen var væk, var temperaturen faldet til 11-12 grader. I nat kommer der frost, så der tør jeg ikke lade spirerne stå ude i drivhuset, men det meste af dagen kan de sagtens stå i drivhuset. Med hjælp fra lidt ekstra stearinlys.

Hvis du har andre erfaringer, med at opvarme drivhuse, så del endelig i kommentarfeltet :)


Fortsat godt forår!

torsdag den 13. februar 2014

Nu står drivhuset igen!


Det er ikke til at fornægte! -foråret er kommet.

På trods af at vi endnu kun befinder os i midten af februar, og der helt sikkert er en omgang frost mere på vej, så er det tydeligt at der sker en masse enormt tidligt i år.

Så i dag har været produktiv, når jeg nu kunne undgå at skulle klæde mig fra top til tå med "varmt & fornuftigt".


Erantis

Vintergæk



I går gik jeg ned og så på mit sørgeligt forladte hønsegårds-projekt, og mens jeg gik og kiggede og gjorde op med mig selv hvad der mangler, rendte min altid trofaste røde bøllekat rundt og passede på mig.

Mere om hønsegårds-projektet i et andet blogindlæg. :)




Jeg fandt energien til (for tredje gang) at samle drivhuset... så godt som det nu lod sig gøre. Ikke alle plasticvinduerne passede, og måtte overtales lidt.. aluminiums rammen er desværre blevet slået skæv i de to storme vi havde.

Men jeg skal ikke brokke mig :) jeg har set de enorme skader andre har måtte døje med i resten af Danmark.




Men nu står det igen, beskidt men funktionelt.. og med alle krukker intakte.

Det næste skridt må være at få vasket det drivhus med lidt sæbevand af brun sæbe og en smule klorin.




Selvom jeg ikke nåede at få nogle af mine krydderurter ud af krukkerne og ned i jorden over vinteren, er det intet der tyder på at de har taget skade. Tværtimod har den milde vinter nok nærmere hærdet dem og gjort dem mere hårdføre.

Rosmarinen forrest i billedet ovenover er en flerårig halv-busk (mener jeg nok), som er vant til et noget varmere klima end her. Men står de beskyttet og uden at soppe for meget i vand, så kan de sagtens tåle noget vinter og frost i lille DK.




Ude i jordbærbeddet kiggede jeg om mine stakkels små jordbærplanter måske var blevet kvalt i ukrudt i løbet af sensommeren og efteråret. Jeg er ikke en ekspert på jordbær, så måske kommer de bare op af jorden igen som om intet er sket.

Men i min søgen efter de små kræ, kom jeg til at rive denne her plante (ovenover) op med roden. Det var først da en fin duft af citrus spredte sig, at jeg opdagede at denne plante slet ikke var død. Og endnu vigtigere - det måtte jo næsten være en citromelisse!

Så nu bor hun (citronmelisse er "hun" i min verden :) i mit drivhus.. håber hun overlever.




Nårh jo... og nu vi er ved krydderurterne, så har disse to fine timian damer også overlevet vinteren helt fint i drivhuset.




For at mine små planter ikke skal blive for skravlede igen i år - som de gjorde sidste år - har jeg nu sat mit gamle vakkelvorne havebord ind i drivhuset, så der kan komme de rigtige mængder varme og lys til. Kl. 18. tager jeg de små kræ ind igen, så de ikke bliver skadet af eventuel frost.




Lathyrus er allerede dukket op efter kun 9-10 dage i jorden.




Ovenstående billede af de smukke røde spidser, som bryder op af jorden, er de pæoner jeg købte som barrod sidste år. Jeg elsker pæoner!! Men jeg er ikke helt sikker på at de elsker mig. Jeg tror simpelthen ikke mine evner helt rækker til den slags endnu.

Ud af de tre rødder jeg købte, er der nu kun to i live. Jeg tror jeg kom til at sætte den ene for lavt.

Men i år skal jeg have læst mig klogere på hvordan og hvorledes med pæoner, for det er en blomst jeg gerne venter længe på!




Rosernes blade er allerede på vej og har været det længe. På billedet herover er bladene på vej. Desværre ser stængelen noget syg ud med sorte pletter, så jeg bliver desværre nok nødt til at tage dem væk, når jeg alligevel skal beskære roser snart.

Men heldigvis var der masser af roser uden sorte og syge stængler.




Jeg så et smart trick et sted på nettet, som bedre forsikrer at roserne får vand nok, og på den måde bliver bedre til at modstå sygdomme.
Som det kan ses ovenover er eksemplet med tomater, men jeg tør vædde min trillebør på at det også gælder for andre planter.

Smart :D




Og sidst men ikke mindst fik jeg i efteråret et smukt hyldetræ af min søde mand, men som den dovennisse jeg var fik jeg desværre ikke gravet træet ned.

Men pris og lovsang til Mor Hyld, for hun kan overleve selv den mest tarvelige behandling. Hun har overlevet i sin trange plasticpotte og stadig sætter hun knopper. Hun har nu fået en god plads ved hjørnet af drivhuset.

Hyldehilsner her fra


tirsdag den 11. februar 2014

Forårsfeber i Februar


Så kom februar.

Inde i mig begynder alle mine celler og fibre at vride og vende sig i længsel efter forår.

Det er den samme historie hvert år på denne tid; uanset hvor ugidelig eller hvor optaget af ting andetsteds jeg end har været i oktober, november, december og januar, så er det som en naturlig drivkraft i mig at dyrke hver eneste milde solstråle, som var det den første i flere år, hver eneste fugl som synger på trods af vinteren, og hver eneste grønne glimt af græs eller stedsegrønne efeu.

I dette blogindlæg vil jeg bl.a. skrive hvad jeg nu er blevet klogere på når det kommer til dyrkning af ingefær.



Da jeg tog dette billede af min have sidste gang vi havde sne, forsøgte jeg at forestille mig hvordan sommeren ville klæde haven uden for. Men det var svært. Jeg kunne ikke rigtig se det for mig.




Jeg har haft så meget af den der specielle energi, som folk der elsker haven og naturen helt sikkert kender til. Den dér trang til forandring.

Ikke så meget at skabe... nok mere en umådelig trang til at hjælpe på vej, og få ting til at lykkes med at gro.

Mangfoldigheden og dyrkningen af spændende nye sorter, nye planter og genskabelse af de planter og urter man allerede elsker så højt.

Men den eneste måde jeg kan få afløb lige nu, er ved at sætte mig ned og lave en lille have-ide-tegning. Meget vil være som sidste år, men i år vil jeg gøre mere ud af at dyrke lidt salat, gulerødder og radiser. Til formålet har jeg selvfølgelig købt en masse ferramol.




Jeg undskylder for det ringe lys på ovenstående billede, men det kan ses at jeg ingen tålmodighed ejer.
Allerede i starten af februar har jeg sået de første 40 lathyrus frø i råhvid, lysegrøn, bøgegrøn, lyseblå, tusmørkeblå, skarlagenrød, rosa, sortmeleret og så videre.




Igen... hvis der ses bort fra det meget hidsige vækstlys, så kan mine fine ingefærplanter ses i baggrunden. Jeg har gjort lidt research på ingefær og jeg har fundet ud af at ingefærrødder generelt kan være rigtig længe om at spire. Men når de først har en spire på roden, kan de lægges i jorden og så går det hurtigt derfra.

Ingefær er en skovplante, fra skove med et noget varmere klima end her. Derfor skal man tage roden op hver efterår og tage dem ind i en krukke i stuen. De får en høj siv-lignende plante, som minder om bambus.

Jeg har tænkt mig at lade mine fine ingefær planter stå lidt i ly af agurkeplanten i drivhuset til sommer, og med lidt held kan jeg høste 3-400 gram ingefærrod i efteråret. Så kan jeg eventuelt sylte eller kandisere det jeg ikke når at bruge friskt.

Sidste vinter lavede vi varme helsedrikke med ecinacea dråber, hyldebærsaft og revet ingefær. Det hjalp i den grad på snue og andet skranteri der måtte være.





Denne fine chili såede jeg allerede i december måned. I midten af januar gik væksten desværre helt i stå. Jeg har derfor givet den lidt gødningevand, hvilket ser ud til at hjælpe.





Og dette er min basilikum kurv. I stedet for at købe en dyr plasticforet kurv, har jeg bare foret en billig kurv jeg allerede havde, med en klar plasticsæk, fyldt jord i den og klippet resten af.



Lys og forår!