Jeg undskylder på forhånd, for dette blog indlæg bliver ikke et lille kort ét af slagsen.
Der vil også være fine billeder og søde blomster, bevares, men denne haveblog handler jo om det som står mit hjerte aller nærmest: Naturen.
Jeg elsker naturen, og jeg kvies når jeg ser hvordan andre ødelægger den, misbruger den, overhælder den med gift og synes at de kan eje den, for at gøre med den hvad de vil.
Og jeg skal forklare dig, hvorfor du lige nu læser alt dette, som kunne lyde som en gang galde. I lørdags. d. 24. maj, var jeg, min veninde og vores børn i København, hvor en demonstration på Christiansborg Slotsplads foregik.
Det var en fredelig, farverig og rar demonstration, med musik og glade mennesker, men med et ganske alvorligt budskab.
En af talerne ved denne demonstration var bl.a. den altid bramfrie og meningsstærke haveguru Camilla Plum.
Hvis du hænger på lidt endnu, så vil jeg vende tilbage til dette, efter et kig på haven.
Roserne er så småt sprunget ud, og der går ikke lang tid før jeg skal tage mig sammen og gribe min trillebør, for roserne vil have hestemøg. I maj og august måned skal de have en stor omgang gødning.
Jeg har desværre ikke noget formuldet hestemøg, så roserne må nøjes med den friske slags, som jeg vil ligge på jorden rundt om rosen, og så må regn og regnorme selv klare doseringen.
For to (eller tre) år siden såede jeg disse meget høje og fine digitalis, fingerbøl, men jeg er ikke sikker på at de klæder roserne særligt godt. Til næste forår, når der kun er en lille bladrosette på jorden, vil jeg flytte dem et andet sted hen.
Beautyshot af en akeleje som jeg såede for to år siden. Jeg tror den hedder Blue Tower.
Jeg har erfaret at blåbærblomster af amerikansk blåbær er en af mine yndlingsblomster. De små hvide og rosafarvede skørteklokker er så fine.
Det lille hyldetræ jeg fik af min mand sidste sommer, men som jeg ikke nåede at sætte i jorden, viste sig at være enormt overlevelsesdygtigt. Jeg satte det ved drivhuset i marts, og jeg må sande at en Hyldemor ikke forgår så let.
Jeg går ind for plantedemokrati. Jeg mener at planter selv er bedst til at finde ud af hvordan de skal trives. Så derfor er jeg naturligvis imod monokultur, og besættelse af oprivning af ukrudt. Denne rosmarin på billedet ovenover, har på elskværdig vis adopteret og givet plads til en fin forglemmigej.
Bjergknopurten og Brumbassen - En Kærlighedshistorie. <3
Mine ærteplanter, som på et tidspunkt vil nå den imponerende højde af to meter, er så småt begyndt at klatre op. Med lidt hjælp, selvfølgelig.
Kaosbillede af plantevildskab som vi kan li' det.
Men nu kommer vi til det; demonstrationen March Against Monsanto.
Vi blev selvfølgelig opfordret til at stemme nej til Patentdomstolen, fordi vi frygter at det vil give for meget magt til et stort firma som Monsanto.
Men jeg synes i sin essens at denne demonstration især handlede om den absurde virkelighed vi står i, hvor et firma kan tage patent på menneskelige DNA sekvenser, eller på en frugt eller afgrøde vi har dyrket i 10.000 år.
Jeg synes personligt det er absurd at nogle få, med penge, kan tromle over alle andre og eje naturen! Det er lige så meningsløst som at tage patent på frisk luft eller sollys!
Ved denne lejlighed kom føromtalte Camilla Plum og holdt en enormt inspirerende og stærk tale. En historie om menneskehedens naturlige arv.
Hele talen er gengivet herunder - gør dig selv en tjeneste og læs den.
Hvis du ikke har den store tålmodighed, så scroll ned og læs den tekst som er markeret i rødt. Så får du essensen med.
"For 10.000 år siden var der allerede mange steder i
verden hvor der ikke var mad nok til alle dem der boede der.
Der var ikke længere vildt nok i landskabet, eller spiselige
vilde planter nok til at man kunne leve af det., og så gik menneskene stille og
roligt i gang med at opfinde landbruget fra en ende af.
Man fangede vilde dyr, og gjorde dem tamme nok til at blive hvor man nemt kunne få fat i dem når de skulle malkes eller spises, og sådan er det stadig.
Aftalen med dyrene var oprindeligt at så længe man sørgede for at de havde det godt, blev venligt behandlet, fik mad og drikke, og lov til at leve deres liv som de havde lyst til det, hvis vi beskyttede dem mod rovdyr, indtil de skulle spises, så var det i orden. Jeg er landmand og ved at så længe jeg holder min del af aftalen, så er mine dyr helt med på den, hvis jeg ikke sørger for deres naturlige behov så løber de bare deres vej.
Denne aftale er forlængst udløbet, vi holdt vores del af den i 9.900 år, og så brød vi den. Vi har nu spærret dem inde i dyrefængsler, som er udtænkt og udført med den samme logik som til alle tider har fået nogle mennesker til at mene at koncentrationslejre, straf og kollektiv skyld er rimelige ting som man rent faktisk kan forsvare.
Vore husdyr kan ikke længere løbe deres vej, Vi har de sidste 100 år glemt at have respekt for de dyr vi lever af, vi er så respektløse at vi mener de er her kun for vores skyld, og at vi har ret til at lave dem grundlæggende om. Vi har lavet dyr som vi nu spiser, som burde få det til at løbe koldt ned ad ryggen på os. Vi har lavet om på deres genetik så hønsene hverken kan flyve eller løbe, men kun sidde foran fodertruget og æde sig fede, i en uhyggelig fart, så de kan blive endnu billigere. Kyllinger som vokser så hurtigt at deres ben brækker hvis de skulle forsøge at løbe. Man har leget med deres genetik så nogle racer slagtehøns har fået et gen som gør at de simpelthen ikke kan leve mere end de meget få uger det tager at vokse sig store og billige, Til gengæld vokser de hurtigere end andre, men når aldrig at blive kønsmodne, Hvis en enkelt undgår slagteriet slår deres egne gener dem ihjel før de kan nå at reproducere sig. Det er alt sammen så de syge mennesker som har fremavlet dem er sikre på at holde denne uhyggelige egenskab for sig selv. Man har frataget dem en helt grundlæggende ret til at formere sig. .
Vi har lavet kører som giver 20 gange så meget mælk som de burde, mod til gengæld at få et dårligt helbred. Vi har lavet køer som får så store kalve, at de ikke kan kælve uden kejsersnit, og alle vore malkekøer skal nu malkes to gange om dagen for ikke at dø. Hunden er blevet til et absurd ulevedygtigt legetøj for mennesker der gerne vil have dyr som ikke kan leve uden frakker, Grisen har fået flere ribben,så der er mere bacon til os, og et dårligt helbred i tilgift, de har fået mindre fedt i kødet, fordi vi er bange for at blive fede, selvom det er i både grisens og vores natur at være velnærede i gode tider og magre i trange tider
De bedste grise i verden er stadig Iberiske grise som lever på smalkost det meste af året i tørre egne på den iberiske halvø, og æder sig tykke og skønne når agernene modnes om efteråret.
Den måde vi behandler vores dyr på er et mareridt, det vi har gjort ved dem er sygt. Man skal være syg for at finde på det, og man bliver desværre syg af at spise kød fra dyr som har det så dårligt.
Dyrenes hævn over os er lige på den flade tallerken. De smager ikke længere så godt. Jo værre vi behandler dem, jo dårligere og mere usunde er de at spise, det er ikke ligefrem raketvidenskab.
Den måde vi har behandlet planter på er umiddelbart mindre synligt. Det er lidt mindre horribelt på kort sigt, Planter er ikke nuttede, og vi synes ikke det er synd for dem. Det er det måske heller ikke, men det er synd for os, og det er synd for verden.
Man fangede vilde dyr, og gjorde dem tamme nok til at blive hvor man nemt kunne få fat i dem når de skulle malkes eller spises, og sådan er det stadig.
Aftalen med dyrene var oprindeligt at så længe man sørgede for at de havde det godt, blev venligt behandlet, fik mad og drikke, og lov til at leve deres liv som de havde lyst til det, hvis vi beskyttede dem mod rovdyr, indtil de skulle spises, så var det i orden. Jeg er landmand og ved at så længe jeg holder min del af aftalen, så er mine dyr helt med på den, hvis jeg ikke sørger for deres naturlige behov så løber de bare deres vej.
Denne aftale er forlængst udløbet, vi holdt vores del af den i 9.900 år, og så brød vi den. Vi har nu spærret dem inde i dyrefængsler, som er udtænkt og udført med den samme logik som til alle tider har fået nogle mennesker til at mene at koncentrationslejre, straf og kollektiv skyld er rimelige ting som man rent faktisk kan forsvare.
Vore husdyr kan ikke længere løbe deres vej, Vi har de sidste 100 år glemt at have respekt for de dyr vi lever af, vi er så respektløse at vi mener de er her kun for vores skyld, og at vi har ret til at lave dem grundlæggende om. Vi har lavet dyr som vi nu spiser, som burde få det til at løbe koldt ned ad ryggen på os. Vi har lavet om på deres genetik så hønsene hverken kan flyve eller løbe, men kun sidde foran fodertruget og æde sig fede, i en uhyggelig fart, så de kan blive endnu billigere. Kyllinger som vokser så hurtigt at deres ben brækker hvis de skulle forsøge at løbe. Man har leget med deres genetik så nogle racer slagtehøns har fået et gen som gør at de simpelthen ikke kan leve mere end de meget få uger det tager at vokse sig store og billige, Til gengæld vokser de hurtigere end andre, men når aldrig at blive kønsmodne, Hvis en enkelt undgår slagteriet slår deres egne gener dem ihjel før de kan nå at reproducere sig. Det er alt sammen så de syge mennesker som har fremavlet dem er sikre på at holde denne uhyggelige egenskab for sig selv. Man har frataget dem en helt grundlæggende ret til at formere sig. .
Vi har lavet kører som giver 20 gange så meget mælk som de burde, mod til gengæld at få et dårligt helbred. Vi har lavet køer som får så store kalve, at de ikke kan kælve uden kejsersnit, og alle vore malkekøer skal nu malkes to gange om dagen for ikke at dø. Hunden er blevet til et absurd ulevedygtigt legetøj for mennesker der gerne vil have dyr som ikke kan leve uden frakker, Grisen har fået flere ribben,så der er mere bacon til os, og et dårligt helbred i tilgift, de har fået mindre fedt i kødet, fordi vi er bange for at blive fede, selvom det er i både grisens og vores natur at være velnærede i gode tider og magre i trange tider
De bedste grise i verden er stadig Iberiske grise som lever på smalkost det meste af året i tørre egne på den iberiske halvø, og æder sig tykke og skønne når agernene modnes om efteråret.
Den måde vi behandler vores dyr på er et mareridt, det vi har gjort ved dem er sygt. Man skal være syg for at finde på det, og man bliver desværre syg af at spise kød fra dyr som har det så dårligt.
Dyrenes hævn over os er lige på den flade tallerken. De smager ikke længere så godt. Jo værre vi behandler dem, jo dårligere og mere usunde er de at spise, det er ikke ligefrem raketvidenskab.
Den måde vi har behandlet planter på er umiddelbart mindre synligt. Det er lidt mindre horribelt på kort sigt, Planter er ikke nuttede, og vi synes ikke det er synd for dem. Det er det måske heller ikke, men det er synd for os, og det er synd for verden.
Planteforædlingens historie begynder også for ca. 10.000 år siden, og er både den længste og den smukkeste historie der findes om menneskeheden, og om menneskelighed.
Den begynder i den frugtbare halvmåne, et frodigt område i Mellemøsten og Nordafrika, mellem Euphrat og Tigris, Iran- Iraq, Syrien, Egypten, Tyrkiet og helt ned til det mellemste Egypten. Det var der det begyndte, vores samarbejde med planterne og vi skylder de mennesker der boede der, hele vores eksistens.
De fleste af de store afgrøder, som menneskeheden lever af idag, emmer og enkorn- og dermed på et lidt senere tidspunkt hvede, hestebønner, løg, og hvidløg, kikærter, linser, byg og hør, stammer fra dette område i verden og det gør 4 ud af de 5 vigtigste husdyr også; køer, får, geder og grise .
Men kun emmer og enkorn smagte som det gør idag. Alle de andre planter som man førhen havde plukket i det vilde, blev nu underkastet det vildeste og smukkeste vi har som menneskehed; vores nysgerrighed, vores stædighed, vores evne til at se, og handle på det vi ser.
Et par tusinde år senere var invandrere, som for måske 14.000 ´år siden var gået over isen i Beringstrædet, nået ned langs den amerikanske vestkyst til Mexico.
Her fandt de, udover vilde tomater, vilde chili, kakao, vanille og en mangfoldighed af bønner, også en lillebitte græsart Teosinthe. Den havde- og har stadig- spiselige, men ganske små kolber på ca. 2 cm. De begyndte at vælge de største, de lækreste og de bedst ydende små kolber og nogle århundreder senere var der majs.
I Kina og omegn har de gjort præcist det samme, og nogenlunde samtidigt. De fandt ris og ingefær, soyabønner og cirtrusfrugter og har i respekt for naturen arbejdet med at gøre dem endnu mere mangfoldige og fantastiske en de var fra begyndelsen. .
Vi- menneskene - begyndte at dyrke, og dermed vælge og forædle ved at tage de skønneste, de største, de mest velsmagende og de sundeste mest levedygtige planter. Det hedder selektion, eller udvælgelse, og det virker.
Ingen vidste at der var noget der hed DNA og genetik, og ingen havde fantasi til at forstille sig at det var muligt -eller en god ide - at lave grundlæggende om på de planter vi havde at spise. Det er der heller ingen ved deres fulde fem- og med motiverne i orden -som kan idag.
Vi fik først i 1860'erne de første famlende forsøg med arvelighed, udført af den Tjekkiske munk Gregor Mendel.
Indtil da havde man kun observeret, og prøvet, både hvordan planter opfører sig, og med menneskets umættelige nysgerrighed havde vi fundet ud af hvordan vi kunne få glæde af udvælgelse og de spontane mutationer som også er en grundsten i plante- og i evolutionen. Forstil dig at vores forfædre hvert eneste år i 10.000 år havde nærvær nok til at tage deres frø, og så dem, Og hvert år blev ærterne sødere, kikærterne mere velsmagende og nemmere at pille. Der kom flere bønner på hestebønnerne, hveden mere velsmagende og aksene længere, og mindre spildsom ved høsten. i Hindu kush blev de oprindelige lilla gulerødder lange og mildere, i Kina blev risene større, og langt mere varierede. Vi vidste ingenting om genetik, andet end hvad enhver med øjne i hovedet kan se, og enhver som elsker planter kan forstå og fornemme .
Og det er nok til at forstå hvordan naturen hænger sammen.
Vi skabte vores egen evolution, efter vores egne behov, inden for naturens
rammer.
Så i mange tusinde år har vi valgt. Vi har valgt det mest næringsrige, det mest yderige, det som var nemmest at høste og at opbevare. Vi har valgt med fornuften, men fordi vi er mennesker har vi også valgt det mest velsmagende og det smukkeste. Fordi vi altid har syntes at naturen var smuk.
I løbet af århundreder og årtusinder er det blevet til en ufattelig rigdom; majs og hvede, ris og grøntsager, nødder og frugter, krydderurter og krydderier, i hundrede tusindvis af sorter.
Så i mange tusinde år har vi valgt. Vi har valgt det mest næringsrige, det mest yderige, det som var nemmest at høste og at opbevare. Vi har valgt med fornuften, men fordi vi er mennesker har vi også valgt det mest velsmagende og det smukkeste. Fordi vi altid har syntes at naturen var smuk.
I løbet af århundreder og årtusinder er det blevet til en ufattelig rigdom; majs og hvede, ris og grøntsager, nødder og frugter, krydderurter og krydderier, i hundrede tusindvis af sorter.
Vi har skabt ris som egner sig til at dyrke på nordsiden af
bjerget i 500 meters højde, og ris som egner sig til sydsiden af bjerget i 200
meters højde. Vi har skabt flodris som egner sig til at dyrke hvor vandstanden
stiger i regntiden, og ris til hvor der er alt for lidt vand. Bare på Bali har
de haft 1500 sorter ris, hvoraf der nu er 4 tilbage I dyrkning. Man har skabt
afgrøder til tørre somre og til våde, og som en sidste sikring en lang række
’Famine foods’; afgrøder som altid lykkes, uanset om samtlige syv plager
rammer, som måske ikke smager så godt, måske ikke er så sundt i det lange løb,
men som sørger for at slægten og stammen overlever, også i dårlige år.
Vi har været så helt utroligt kloge, og vi har gjort os så
helt utroligt umage for at sørge for ikke bare overlevelsen, men den gode
overlevelse, hvor vi kan spise helt utroligt varieret, dyrke helt utroligt
varieret og leve smukke liv overalt på kloden.
Det har været hårdt- og fantastisk, en rejse i tiden, i menneskenes muligheder, og alt det arbejde som alle disse generationer har lagt i at skabe mad til os, er menneskehedens egentlige skat.
Der hvor vi opbevarer alle disse planter i dag, i form af frø- eller dem vi har nået at redde af vore skat,- hedder genbanker, men de burde hedde skatkamre. Her er alt det skønneste, det vildeste som vi med vores kloge hoveder og og hænders arbejde har frembragt i hele agerbrugets historie.
Det har været hårdt- og fantastisk, en rejse i tiden, i menneskenes muligheder, og alt det arbejde som alle disse generationer har lagt i at skabe mad til os, er menneskehedens egentlige skat.
Der hvor vi opbevarer alle disse planter i dag, i form af frø- eller dem vi har nået at redde af vore skat,- hedder genbanker, men de burde hedde skatkamre. Her er alt det skønneste, det vildeste som vi med vores kloge hoveder og og hænders arbejde har frembragt i hele agerbrugets historie.
Og nu kommer så de spørgsmål der skal stilles:
Hvorfor ?
Hvorfor har mennesker gjort sig al den umage?
Svaret er enkelt. Vi har gjort det af kærlighed.
Fordi vi elskede vores nærmeste, som skulle have noget at spise. Vi har elsket vores stamme, som skulle overleve. Vi har elsket naturen, og vi har også elsket at samarbejde med den.
Vi har elsket at alle disse ting var til, og vi har elsket og tænkt på fremtiden.
Alle naturfolk tænker i kontinuitet, de tænker på ufødte generationer, på at verden skal blive ved med at være et dejligt sted at være for dem, i al fremtid.
Hvorfor ?
Hvorfor har mennesker gjort sig al den umage?
Svaret er enkelt. Vi har gjort det af kærlighed.
Fordi vi elskede vores nærmeste, som skulle have noget at spise. Vi har elsket vores stamme, som skulle overleve. Vi har elsket naturen, og vi har også elsket at samarbejde med den.
Vi har elsket at alle disse ting var til, og vi har elsket og tænkt på fremtiden.
Alle naturfolk tænker i kontinuitet, de tænker på ufødte generationer, på at verden skal blive ved med at være et dejligt sted at være for dem, i al fremtid.
Vi er ikke længere naturfolk, men vi har stadig kærligheden til naturen, selvom den er fjern. Vi har instinkter som fortæller os hvad der er rigtigt og forkert. Vi elsker vores nærmeste, vores stammer og fællesskaber. Vi elsker stadig menneskeheden som sådan, og vi ved i vores hjerter at kærlighed er den eneste ægte, sunde og bæredygtige grund til at gøre noget som helst.
Alle andre grunde, som handler om penge og ære, om religion og ressourcer ender i krig og ødelæggelse.
Monsanto og deres gerninger er ikke drevet af kærlighed, så enkelt er det. Og selv den mest tåbelige iblandt os ved at kærlighed hverken kan købes eller sælges, og da slet ikke patenteres.
Hvem tilhører denne skat?
Den tilhører os allesammen, lige meget. I fællesskab. Den tilhører menneskeheden, og den skulle ikke kunne besættes, ejes af nogle få, ødelægges eller sælges.
Ingen har ret til at tage vores fælles arv, lave unævnelige og unaturlige ting med den, og så kalde den deres egen.
Det handler om demokrati, på det helt globale metaplan.
Og folk som stjæler vores kulturarv, og dermed vores fremtid, begår forbydelser mod menneskeheden.
De har heller ikke ret til at købe- hvad de ofte gør- rettighederne til oprindeligt folks plantearv, og have alle rettigheder over den i al fremtid.
For det første fordi den tilhører det folk der har fremskelsket denne plantearv, men ikke for at de kan sælge den.
Vi har den kun til låns. Man kan ikke- i det store
perspektiv- sælge noget som tilhører fremtidige generationer.
At tage noget som ikke tilhører én hedder at stjæle, og det må man ikke, uanset hvem man er.
Og det måske allervigtigste spørgsmål:
Hvis Monsanto og deres venner får det som de vil have det, hvad går vi så glip af ?
At tage noget som ikke tilhører én hedder at stjæle, og det må man ikke, uanset hvem man er.
Og det måske allervigtigste spørgsmål:
Hvis Monsanto og deres venner får det som de vil have det, hvad går vi så glip af ?
Vi mister mulighederne for selv at dyrke hvad vi vil. Vi kan ikke undgå at vi får vores mad forurenet af gener vi ikke har bedt om, og som ikke kan stoppes når de først er ude i naturen. Vi mister vores fælles ret til at bestemme verdens gang, og hvordan vores mad skal være i fremtiden, for når det først er derude, når først nogen ejer rettighederne og dermed mener de har ret til at fucke det hele op med sindsyge eksperimenter, så kan det ikke laves om. Man kan ikke kalde GMO tilbage. Det vil i al fremtid være en del af verden, og det langt ud over hvad nogle har ret til at gøre.
Så vil vi miste muligheden for at leve i en verden uden GMO, som vi ikke har bedt om, og ikke vil have.
Så -
Det er jo ikke os der skal argumentere for hvorfor vi ikke vil have GMO; det er dem, med deres sygelige pengetrang, sygelige trang til at bestemme og kontrollere over alle andre, selv vores gener, og sygelige ligegladhed med alt og alle- det er sgu dem der skal argumentere for hvorfor det er vi skal finde os i det.
Det er dem der skal fortælle os at skaberværket, evolutionen og al den menneskelige møje der har skabt den enorme og vidunderlige biodiversitet som vi har, ikke er godt nok, - og hvorfor det er at de ikke mener at det er godt nok. Det er dem der skal fortælle os hvad det lige er, der giver dem ret til at lave helt grundlæggende om på det naturen, og dét vi mennesker har skabt.
Det er dem som skal forklare os hvorfor det er i orden at lave disse ting om- uden fortrydelsesret. GMO er irreversibel, og det kan selv al den spin som kan købes for penge ikke forklare sig ud af.
Monsanto og deres kumpaner, også i den amerikanske regering, er vore dages dæmoner. De stjæler og og skænder og uanset hvad de siger så er det løgn. Det er løgn at GMO er løsningen på verdens sultproblemer. Der masser af mad. Når folk sulter er det altid på grund af krig, religionsfejder, og rettigheder til land og naturressourcer. Aldrig fordi de ting vi dyrker ikke er gode nok.
Jeg siger med det samme; jeg er hedning, jeg tror ikke på en almægtig gud, men jeg tror på evolutionen, og jeg vil til slut citere en salme af Brorson skrevet i 1734:
Op al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.
Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde.
Lad et blive ved det, i al fremtid.
Vores, menneskenes valg, er enkelt og det kommer fra hjertet, vi skal sige NEJ, højt og tydeligt- også når vi stemmer i morgen."
- Camilla Plum
