onsdag den 24. juli 2013

Det er hårdt og travlt at have ferie


I en halvanden måned har jeg ikke skrevet blog indlæg. Jeg tænkte at nu når mine eksamener er overstået, så kunne jeg i ro og mag nyde ferien og skrive lidt om min have.

Næh... ferien har indtil nu været så travl, at jeg først nu har opdaget hvilken dato vi har. Vi er allerede i slutningen af juli, og om mindre end tre uger begynder skolen og hverdagslivet igen.

Men her kommer så en lille opdatering med billeder af haven fra midten af juni og til nu.




Juni måned bød på et væld af forskellige blomster, som nu for længst er afblomstret. Denne orange ranunkel står nu og ligner en lille dunhammer med en fin puffet frøstand.




Den giftige Digitalis Purpurea Alba, eller fingerbøl (apricot) tiltrak flittigt bier mens klokkehovederne langsomt faldt af og efterlod en 1,70 m høj stav med små grønne frøstande. Jeg klippede staven ned, da jeg tænker at den nok kommer igen næste år. Og så stor er min have heller ikke, at den kan bære mere end to eller tre af disse ret store planter.




Jeg formåede at få én lyserød ranunkel. Ingen af de hvide dukkede op. Så nu har jeg lært min lektie - de bliver sået udenfor næste år, når vi rammer en varm brise i maj.




Jeg kæmper stadig med kommunen omkring disse kæmper, som formår at skabe total skygge i hele min have mellem kl. 12 og 16. Et af træerne er endda gået ud, og der er nu også chance for at det nemt vælter i et blæsevejr... hvilket vil sige ned i hovedet på os. Jeg har haft en "træmand" ude og se på dem. Han fortæller at det er fuldstændigt absurd at styne dem (som jeg ellers har fået tilladelse til af kommunen) da de er alt for høje til den slags. De skal fældes helt. Og helst på en gang, da de står og støtter hinanden.




Og endnu en fin orange ranunkel




Her sidder Laura og er klar til at spise frokost i haven. Grundet den helt ekstraordinært lækre sommer vi har i år, spiser vi nærmest ikke inde mere. Lige efter mit hoved.




De nye roser har nu rigtig taget fat og der er lovning om skønne roser, men som jeg også nok havde forventet lidt, så er der sygdomme på spil. Min Rose de Recht på billedet, er blevet ramt af hvad jeg tænker er rust. Jeg ved at de vigtigste ting at tage hensyn til, for at roserne skal kunne stå imod sygdomme er, at de skal have de rigtige mængder gødning og vand. Gødning har de, fordi jeg lige har plantet dem med en god madpakke i deres jord. Men jeg har ikke fået vandet regelmæssigt nok.





Åh ja... og endnu en fin ranunkel.




Disse dukkede op af sig selv. Blå sommerblomster fra sidste år.




Grand Award klatrerosen er en fin dybrød rose som jeg plantede sidste år. Jeg er imponeret over så flittigt og længe den blomstrer. Jeg er så begejstret for den!




Grand Award igen




Og så fandt jeg også et lille hvepsebo i mit drivhus. Men de stakkels fjolser vidste ikke lige at der bliver ulideligt varmt i mit drivhus til tider, så de var døde og borte da jeg fjernede deres bo.




I år fik jeg en masse dejlige jordbær. Sidste år var der regnfuldt, halvkøligt og fugtigt - sneglene stortrivedes, og jeg fik kun et par håndfulde halvspiste jordbær. I år har jeg med vilje ladet græsset blive mellem jordbærplanterne, så jordbærrene ikke skulle ligge direkte på jorden. Dét, og så det lækre sommervejr, har resulteret i flere skålefulde af dejlige jordbær. Men det er rimeligt tidelige jordbær, så der er ikke flere af den slags for mig i år. Næste år vil jeg så de gule jordbær også.




Årets første agurk! Den er endnu ikke høstet, men det må da snart være!




Her kan det ses hvor flot agurkeplanterne slynger sig op af en oprevet syrenstamme.




Dahliaerne har stået for tæt op af de andre planter. Måske endda også for skyggefuldt. Resultatet er derfor at jeg indtil videre kun rigtig har fået noget ordentligt resultat ud af denne kirsebæris-farvede dahlia.




Jeg opdagede at jeg har en masse skønne lyserøde opiumsvalmuer i min have også. De dukkede også bare op.




Franske anemoner som jeg såede sidste år. Også en ubuden, men velkommen gæst.





Courgette blomst. Årets første courgette er forresten blevet høstet. En stor basse på 25 cm. ;)




Hyggestund med lækkerhedskatten.




Så hård og stor en vildkat er han da heller ikke, at han ikke lige kan sidde og ligne en savlende grøntsag. Læg mærke til tungen, som åbenbart er for lang.




Billede af vildhaven for en uge siden. Jeg skal have klippet græs igen.. suk.




Jeg elsker mine roser, mine smukke blomster og tomater. Men jeg har også en blød plet for planter, som har en historie, og som ikke nødvendigvis er prydplanter eller "first choise". Derfor har det taget mig meget lang tid at finde ud af hvad jeg skulle stille op med intet mindre end fem selvsåede pigæble planter, i mit rosenbed
Disse enårige datura-planter, som kan ses på billedet herover, bliver ca. 170 cm høje og får meget store blade, med flere spidser på. Daturaen får store violette og hvide trompetblomster, og desuden kastanjestore piggede frøbælge med sorte giftige frø i. Planten lugter ikke særligt godt, og det var måske dét og det faktum, at jeg ikke har plads til daturaen i min have, der til sidst overbeviste mig om at fjerne dem helt.




Ghislaine de Feligonde




Clair Renaissaice




Flora Danica, som bladlusene har været lidt for hårde ved.




Endnu et vildt billede af min vilde have med det vilde græs, og et meget vildt pilehegn.




Smuk buket med blå asters, rosafarvet dahlia, røde Grand Award roser og Bristol Fairy brudeslør.




Denne hvide skønhed er en gladiolus, som jeg synes er en anelse langsom i optrækket. Først nu, en uge fra august, blomstrer den. Men smuk er den. Hold da op den er skøn at se til!




Helhedsbillede af rosenbedet, som blev plantet i maj. De går hårdt til den og blomstrer rigt.




Herover Kronprinsesse Mary rose, som bladlusene også har været på.

Jeg lærer i øjeblikket at overvinde mit store ubehag ved bare at nuldre/kvase bladlusene mellem fingrene når jeg efterser mine roser. Jeg kunne også bruge insektsæbe, men det fjerner ikke bladlusene helt. Det flytter dem bare midlertidigt.




Denne skønhed er No Memory rosen, som jeg var ret spændt på. Den er dog mere rødlig end man forledes til at tro. Men skidt pyt. Den er skøn alligevel.




Jeg mener dette også er en Clair Renaissance rose. De roser som endnu ikke blomstrer er Elfe, Alchymist, Cinderella og Memoire. Jeg venter utålmodigt :)




Clair Renæssance igen. Den her er jeg altså helt fjollet med.




Kronprinsessen igen. Den er gigantisk! Og meget rosenagtig i sin duft.


Jeg byder jer alle en herlig sommer!



mandag den 1. juli 2013

Nekrolog for Micha


En kat er ikke bare en kat, og Micha var ikke bare et kæledyr.

Derfor vil dette blog-indlæg være til ære for Micha, som boede hos min veninde og nabo.



Micha startede sit liv på en gård, hvor hun passede sig selv. Hun havde derfor næsten ingen kontakt med mennesker, udover de tilfældige børn som klappede hende.
Hun blev gravid inden hun var fyldt et år, og 14 dage efter fødselen af 4 killinger, blev hun flyttet til lejligheden ved siden af min.
Jeg bad om at få hende og hendes nye killinger flyttet hjem til mig. Her tilbragte hun og de tre overlevende killinger ca. tre måneder, indtil de var store nok til at flytte hjemmefra.

Micha og hendes ene killing, Silas, flyttede til deres nye hjem, kun 50 meter herfra.




I dag blev Micha ramt af en bil. Slaget var desværre dødbringende, da det ikke kun var knogler, men også hendes hoved og nervesystem som tog skade. Dog måtte hun til dyrlægen og have hjælp med at dø en smertefri død.

Børnene sagde farvel (og det gjorde de voksne også). Vi plukkede blomster og pakkede hende pænt ind i et pudevår.



Silas viste ingen interesse for hende. Han forstår måske ikke at hun er død. Først om nogle dage vil han begynde at mærke at hun mangler.




Silas blev det grin vi havde brug for i dag. Det lettede på den trykkede stemning.




Vi kommer til at savne dig Micha.

Selvom du til tider var en strid madamme, med nåle på poterne, så var du en dejlig kat, som lærte at blive kærligere med tiden.

Og Silas var næsten stor nok til at vinde slåskampene mod dig.




Hvil i fred.