Så er det den tid af året igen; livet starter forfra efter en (forholdsvis mild) vinter, med hvile og vederkvægelse.
I år synes jeg det kunne være interessant at udvide lidt på det her hønseforetagende, så jeg har investeret i en lille rugemaskine til 9 æg, af mærket Janoel 12.
Jeg gør ikke reklame for nogen med mindre de har fortjent det, og i det her tilfælde er jeg ikke bleg for at fortælle dig, at rugemaskiner af mærket Janoel ikke kan anbefales. Men jeg vil også fortælle hvorfor, så du selv kan afgøre sagen.
Janoel maskinerne kan man få mange steder i Danmark, især på nettet. Denne Janoel 12 til 9 æg kostede mig 700 kr. Jeg tænker at til den her pris så skal et stykke elektronik med en blæser i altså virke.
Jeg lagde gladeligt ni æg i maskinen, tilførte 100 ml. vand i bunden, som der står i manualen og satte maskinen til 38,2 grader celcius. Det skal lige nævnes at der ikke er indbygget hygrometer i den her maskine, hvilket er en skam, da det med luftfugtigheden er en ret stor deal... har jeg fundet ud af.
Det er vigtigt at kyllingerne ikke tørrer ud under udrugningen, men samtidig er det også vigtigt at luftfugtigheden ikke er så høj at de evt. drukner under klækning.
Så, det kan anbefales... de har hygrometre i Harald Nyborg til næsten ingen penge :)
Jo! Tilbage til de ni æg jeg lagde i. Jeg stillede maskinen, som du kan se herover, på en kommode i et svalt tempereret værelse, uden noget til at forstyrre eller fylde foran eller på maskinen. Hver dag gik jeg og kiggede ind i maskinen (uden at åbne) og glædede mig, kontrollerede at alt var som det skulle være. Men så, på den fjerde dag, kom jeg op og opdagede til min gru at maskinen var helt kold, displayet lyste ikke mere, og selvom blæseren kørte, så var det også det eneste den kunne.
Jeg strøg ned til pc'en og skrev vredt til dem som har solgt maskinen til mig at jeg hellere vil have pengene tilbage end eje sådan noget bras... tænk hvis det en dag skulle koste dyreliv pga. et stykke elektronik der ikke er til at stole på?
Men enden på denne historie er at de reparerede den, sendte den tilbage og jeg prøvede, MEGET skeptisk, igen, med ni nye æg.
Men denne gang lykkes det! XD Det er altså spændende at se dem prikke hul på skallerne og høre deres insisterende pippende lyde til hinanden!
Første kylling som kom ud af ægget, pippede insisterende og væltede ellers rundt inde i maskinen, mellem de andre æg, hvori den søskende endnu lå og protesterede hver gang deres æg blev rullet til side.
Det anbefales at lade kyllingerne blive i rugemaskinen, indtil de er tørre, hvilket sagtens kan tage et døgn eller mere.
Kyllingerne er åbenbart så seje at de ikke har brug for hverken vådt eller tørt de første døgn efter de er kommet ud. Så jeg lod den lille blive i, og kort tid efter fik den selskab af endnu en lille våd kylling. Jeg fik ikke sovet meget den nat, og næste morgen, kl. 5 så jeg at der nu var fire små kyllinger.
Så denne gang lykkedes det: rugemaskinen gik ikke i stykker igen og syv kyllinger blev det til. De to sidste æg, jah... et var ikke befrugtet, og det sidste æg havde desværre en underudviklet og ikke særligt stærk kylling... det er trist.
Men jeg er glad for min lille børnehave. Og jeg er allerede klar til at skulle lægge flere i rugesmakinen!
Lidt om indretning af redekasse (som set herover):
Jeg fortæller videre hvad alle de langt mere erfarne folk på Dansk Fjerkræ Forum oa. har fortalt om dette.
- Man skal have en kasse som er stor nok til at kyllingerne kan vokse uden at pladsen bliver for trang. Min kasse er sammensat af to "senior" flyttekasser fra Jem&Fix. Kassen er blevet foret med plastic i bunden, og et lag avispapir strøet med sand.
- En flad skål eller underskål med vand og flade sten, så de kan træde op i skålen, uden at drukne. Jeg har fået fortalt at det er vigtigt lige at dyppe de nye kyllingers næb i vandet så de forstår at her er vandet.
- En rigtig god ide til de moderløse dyr er en "kyllingemor"; et gammelt lagen bundtet sammen og revet i 2-3 cm tykke strimler så det kan simulere hønemors skørter, som kyllingerne kan gemme sig under.
- Den varmelampe jeg har købt til formålet hedder egentlig en grisevarmer, men kan også bruges til dette. Den har en 75 watts pære i, med rødt skær, og skal hænge minimum 50 cm fra bunden af kassen. Du kan fornemme på kyllingerne om de synes det er for varmt; så samler de sig i en ring i yderkanten af lyskeglen. I såfald skal lampen bare reguleres lidt i højden.
- Gode foderemner er kyllingestartfoder og undulatfrø, men står man og har ikke lige fået købt det så kan finvalset havregryn, hørfrø, sesamfrø, malede solsikkefrø og korn også bruges.
Jeg har for min og deres fornøjelses skyld også lagt sten og små grene ned til dem. Så er det næsten som at have en miniature naturlegeplads med dunede børn til :)
Her er lidt beauty shots af de små fotomodeller
Ja, det er altså en bh kant på billedet. Jeg håber at du kan holde til det. Hende her synes, om ikke andet, at det er rart med varme og nærkontakt.
Her kan man gemme sig.
Og et lille snakkehoved til sidst.
Men for det ikke skal være løgn, så er jeg allerede begyndt at udruge det næste sæt dunbolde! Jeg har købt 10 æg af araucana og grünlegger, befrugtet af en maran-hane. De er blevet sendt til mig hele vejen fra den anden ende af Danmark, hvilket betød at de har været enormt godt pakket ind (så var der også en kasse med hø til katten :) ).
Så om tre uger skal jeg nok opdatere igen :)
Glædelig forår!
How to Win at Gambling in Texas | DrmCD
SvarSletWhat is a handicap bet? — Gambling is a form 안성 출장샵 of betting 이천 출장안마 on sports 양산 출장마사지 and casino 포천 출장마사지 games. For example, if a golfer gets $100 for a 안동 출장안마 2-pick