Lidt om mærkelig høns og deres æg - og også lidt om roser og pæoner

Én ting man aldrig vil komme til at vide noget om, når man er helt almindelig forbruger af konventionelle Netto-indkøbte æg, er den enorme variation der findes når det kommer til høns og deres æg. 

Da jeg først begyndte at ønske mig hønsehold, havde jeg på ingen måde overvejet hvilke slags høns jeg ønskede mig, hvilke racer som jeg synes bedst om, for slet ikke at tale om æggene, deres farve og form osv. 

Høns er vel bare høns?

Men høns er altså spændende synes jeg. Da jeg først lærte at der fandtes alle disse forskellige racer, var det næsten for svært at skulle begrænse mig til de kun fem racer jeg har i min gård i dag.

Tænk engang at der findes høns som lægger grønne æg! Blå æg. Mørkebrune æg, og sikkert også lyserøde æg med gule polkaprikker, hvis jeg leder længe nok!

Det som man heller ikke finder ud af, når man køber sine æg i butikkerne, er alle de sjove og finurlige æg meget unge høns ligger. Ovenover kan du se et mørkebrunt æg - det første som hønen Musling lagde - ikke meget større end et dueæg, og meget lig et af de første æg som sperberen lagde. 

Herover bliver det lille mørkebrune æg slået ud - og inden i kunne jeg finde en lille bitte æggeblomme. Her holdes det op imod et almindelig størrelse æg fra den anden maran Orbelle.

Det lille bitte æg som min sperber lagde i sin tid, indeholdt kun en æggehvide. Ingen blomme.

Dette sjove og spøjse fænomen kaldes for et vindæg.

Ægget er helt blødt; en skrøbelig hinde omkring ægget, men ingen skal.

Efter sigende er det ganske normalt at æggene nogle gange passerer for hurtigt gennem æggelederen på hønen, og der når derfor ikke at dannes en skal. Men mest hos unge høns.

Et andet næsten monstrøst fænomen er de kolossale dobbeltæg. Æggene indeholder to blommer og dobbelt så meget æggehvide som almindelige æg. Her over holdes det op imod et almindeligt æg af mellemstørrelse.

Så alt i alt nyder jeg meget alle disse særheder som mine sære høns byder mig.

Men nu lidt til de smukkeste blomster i haven lige nu:

Lige om roserne og pæonerne er der ikke så meget at sige mere. Jeg er stadig begynder når det kommer til roser, men det gode ved disse planter er, at de faktisk er rigtig nemme at have.

Der er selvfølgelig problemerne med spindemider, bladlus og andre dumme insekter... men hvis man følger nogle enkle og simple regler, og undlader at være for perfektionistisk (hvilket kan være svært), så kan man sagtens nyde sine roser.

Da barrodsroserne blev sat i jorden, fik de formuldet hestemøg, havejord og blomstermuld. En såkaldt "god madpakke". Det er første skridt mod sygdomsfrie planter.

Grand Award

Det første år bør roserne vandes hver dag i tørre perioder. Hvis ikke har roserne meget nemmere ved at få sygdomme såsom rust, stråleplet osv.

Alchymist

Nu sidder roserne godt i jorden, så jeg vander dem ikke mere. Men der er stadig problemer med smådyr som går og nipper i blomsterne.

Nogle af roserne i haven er nemme og udvikler sig fint mens andre er ret medtagne.

Til foråret i marts måned, vil jeg beskære roserne så de har tre hobedgrene og sideskud (øjer) som vener du af - på den måde skaber jeg mere luft omkring grenene og et mere busket udseende.

Klatreroserne fra 2012 er blevet så vilde nu, at de er begyndt at kravle over taget også.

Rose de Recht

Min Rose de Recht kan ikke li' at blive flyttet, så i år har den ikke lige så mange flotte blomster som den plejer.

Jeg satte pæonerne forrige år, og i år er der endelig kommet blomster - som denne kæmpe med en diameter på 17 cm.

 Den anden pæon blomstrer også med smukke, men ikke helt så store, blomster.

Nyd sommeren :)