Jeg lærer stadig hver dag en masse om at have høns!
Deres adfærdsmønstre, spisevaner og de løjerlige krumspring de gør til tider, når de vil fange flyvende insekter. Og nu er jeg nået til denne del i hønsenes livscyklus, som handler om nyt liv.
For knap en måned siden gik det op for mig at min maran Orbelle var blevet skruk, hvilket unægteligt skabte nogle komplikationer, da hun insisterede på hele tiden at lægge sig på de æg som de andre høns producerede.
Heldigt var det at min veninde lå inde med nylagte, befrugtede æg, som vi mærkede og lagde under skrukhønen. Æggene skal helst være så nye som muligt, så chancerne for kyllinger er større. Og så må æggene ikke have været på køl.
Men hver gang jeg kom med lækkerier ved fodringstid, fór Orbelle fra æggene for at spise med de andre høns. Heldigvis havde hun endnu ikke ligget på dem så længe, at hele foretagenet ikke var til at redde.
Orbelle fik derfor ny lejlighed i hønsefræseren, samt en lånt redekasse fra en nabo. Dette især for at hun kunne være i fred og få ro til at ruge, men også fordi det er vigtigt at den nybagte mor kan passe sine kyllinger i fred uden at frygte de andre høns' hårdhændede behandling af de små.
Her har Orbelle så ligget i 21 dage. Jeg må indrømme at jeg på intet tidspunkt har haft særligt stor tiltro til projektet... og det af flere årsager...
Hvis der er en ting som er uhyre vigtig når man skal håndtere udrugningsæg, så er det at have handsker på. Kommer der sved fra hænderne på æggene, stoppes porerne til og kyllingen kvæles i sin udvikling.
Men æggene havde allerede været igennem to eller tre par hænder, hvilket fik mig til at tænke, at det nok intet nyttede at håbe på kyllinger i år.
 |
| Hvis bare han vidste at han lå på en beholder med små kyllinger i, så han nok ikke så tam ud. |
Men stor var min forbløffelse, og mine øjne, da jeg denne morgen kom ud og så den kæreste gule kylling, kigge på mig med sine sorte perleøjne.
Som nyslået hønseejer, og med en enorm svaghed for dyrebørn, kunne jeg næsten ikke rumme min glæde og begejstring ved den her magiske oplevelse.
Få timer senere opdager jeg en lidt nyere og knap så tør sort kylling. Og det er selvfølgelig ikke mærkeligt når nu Orbelle ligger på æg fra mindst tre forskellige hønseracer.
Nu håber jeg bare at en af dem er en hanekylling, så jeg kan få en fin ny hane i min hønsegård. Hvis det er hunner skal de selvfølgelig slagtes om 6 måneders tid.
Men DET kan jeg næsten ikke magte at tænke på nu når de er så fantastisk søde.
Orbelle ligger stadig på 6-7 æg, som ikke er klækket. Jeg har dog læst at hønsene ved om æggene bliver til noget eller ej, for hvis de ikke gør, skubber hun dem simpelthen ud.
Min nabo fortæller så at hun før har oplevet, at der kan gå helt op til en uge mellem at første og sidste kylling udklækkes.
Hvorfor det er på denne måde må du ikke spørge mig om.
Men jeg lader hende ligge på æggene indtil hun ikke mener det giver mening mere.
Min nabo mener at kyllingerne kan pippe til moren inde fra ægget, og det kan måske være en af grundene til at hun fortsat ligger på dem.
Det er helt normalt at skrukhøner, efter 21 dage på reden, ligner .... jah, udskidt æblegrød.
Den ellers så røde og opretstående kam ligger ned og har en grålig og bleg farve. Når man næsten ikke har spist og drukket i tre uger, så kan det ses på enhver.
Så for at mor og tvillingerne kunne få noget at drikke og spise, har jeg, efter anvisning fra min kloge nabo, lagt sten i en dyb plastictallerken med vand, så kyllingerne kan drikke uden at blive våde eller drukne.
I dag var det ikke lige muligt at få fat i kyllingefoder, men i det tilfælde kan finvalset havregryn sagtens bruges indtil videre.
Ha' en dejlig sommer!! <3
