På nuværende tidspunkt i mit liv, er jeg blevet så meget "landbo" at jeg næsten ikke kan bære tanken om at tage ind til en storby.
Det får mig til at surmule, for jeg er blevet så komfortabel med at være et sted hvor jeg kan gå ud med bare tæer, og ikke tænke på om min påklædning er acceptabel eller ej.
Jeg er blevet vandt til en anden slags larm; hanegalen, vinden som rusker i træerne, fugle og fjerne lyde af naboerne som snakker og lufter deres hunde.
Jeg er blevet vandt til ikke at skulle kigge mig for når jeg går over vejen, og at jeg ikke skal tage hensyn til at gå i et bestemt tempo, for ikke at fornærme og irritere andre fodgængere.
Her i min egen paradishave, hilser jeg på flere dyr dagligt, end mennesker og jeg føler mig helt okay med at være sær, når jeg går og småsnakker med mine høns, med katten, med solsorten, eller med fasanen som kommer forbi til morgenmad.
Her over har vi Brunella (efter planten ), og hende er jeg blevet overordentligt glad for. Hun er en kylling (19 uger gammel) fra det første kuld som jeg udrugede i marts måned.
Siden da er der udruget flere kuld, som hun nu bor sammen med.
Men fordi alle hendes søskende nu er i fryseren, er hun alene, hvilket betyder at hanerne fra kuld nr. 2 behandler hende særdeles hårdt, og at de andre hønniker heller ikke er så søde og rare.
Så Brunella og jeg har en aftale, eller nærmere en forståelse; om morgenen får hun en lille pause fra de voldsomme hønniker og de voldtagende haner. Hun gemmer sig under min kjole og bliver derfor taget op.
Han ser lidt skuffet ud, ik'? :D
Her sidder vi og hygger og nusser, mens katten tålmodigt venter på at det skal blive hans tur til at sidde på skødet.
Da jeg tidligere skrev, at fasanen kommer til morgenmad, var det ikke usandt. Her til morgen stod han klar, og gik lige så frimodigt med ind i hønsegården da jeg lukkede hønsene ud.
Han var på ingen måde skræmt af den linde strøm af morgenfriske høns som stormede ud.
Og hønsene lod også til at acceptere den unge fasankylling, som ikke engang har fået hale endnu.
Og så fløj han sin vej igen, da kroen var fyldt. Men jeg er ret sikker på han står der igen på pletten i morgen tidlig.
Her til sidst lidt et par lækre billeder af modelkat og roserne.
Fortsat god sommer! <3
