Så kom februar.
Inde i mig begynder alle mine celler og fibre at vride og vende sig i længsel efter forår.
Det er den samme historie hvert år på denne tid; uanset hvor ugidelig eller hvor optaget af ting andetsteds jeg end har været i oktober, november, december og januar, så er det som en naturlig drivkraft i mig at dyrke hver eneste milde solstråle, som var det den første i flere år, hver eneste fugl som synger på trods af vinteren, og hver eneste grønne glimt af græs eller stedsegrønne efeu.
I dette blogindlæg vil jeg bl.a. skrive hvad jeg nu er blevet klogere på når det kommer til dyrkning af ingefær.
Da jeg tog dette billede af min have sidste gang vi havde sne, forsøgte jeg at forestille mig hvordan sommeren ville klæde haven uden for. Men det var svært. Jeg kunne ikke rigtig se det for mig.
Jeg har haft så meget af den der specielle energi, som folk der elsker haven og naturen helt sikkert kender til. Den dér trang til forandring.
Ikke så meget at skabe... nok mere en umådelig trang til at hjælpe på vej, og få ting til at lykkes med at gro.
Mangfoldigheden og dyrkningen af spændende nye sorter, nye planter og genskabelse af de planter og urter man allerede elsker så højt.
Men den eneste måde jeg kan få afløb lige nu, er ved at sætte mig ned og lave en lille have-ide-tegning. Meget vil være som sidste år, men i år vil jeg gøre mere ud af at dyrke lidt salat, gulerødder og radiser. Til formålet har jeg selvfølgelig købt en masse ferramol.
Jeg undskylder for det ringe lys på ovenstående billede, men det kan ses at jeg ingen tålmodighed ejer.
Allerede i starten af februar har jeg sået de første 40 lathyrus frø i råhvid, lysegrøn, bøgegrøn, lyseblå, tusmørkeblå, skarlagenrød, rosa, sortmeleret og så videre.
Igen... hvis der ses bort fra det meget hidsige vækstlys, så kan mine fine ingefærplanter ses i baggrunden. Jeg har gjort lidt research på ingefær og jeg har fundet ud af at ingefærrødder generelt kan være rigtig længe om at spire. Men når de først har en spire på roden, kan de lægges i jorden og så går det hurtigt derfra.
Ingefær er en skovplante, fra skove med et noget varmere klima end her. Derfor skal man tage roden op hver efterår og tage dem ind i en krukke i stuen. De får en høj siv-lignende plante, som minder om bambus.
Jeg har tænkt mig at lade mine fine ingefær planter stå lidt i ly af agurkeplanten i drivhuset til sommer, og med lidt held kan jeg høste 3-400 gram ingefærrod i efteråret. Så kan jeg eventuelt sylte eller kandisere det jeg ikke når at bruge friskt.
Sidste vinter lavede vi varme helsedrikke med ecinacea dråber, hyldebærsaft og revet ingefær. Det hjalp i den grad på snue og andet skranteri der måtte være.
Denne fine chili såede jeg allerede i december måned. I midten af januar gik væksten desværre helt i stå. Jeg har derfor givet den lidt gødningevand, hvilket ser ud til at hjælpe.
Og dette er min basilikum kurv. I stedet for at købe en dyr plasticforet kurv, har jeg bare foret en billig kurv jeg allerede havde, med en klar plasticsæk, fyldt jord i den og klippet resten af.
Lys og forår!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar