Livet på landet og alle mine dyr

På nuværende tidspunkt i mit liv, er jeg blevet så meget "landbo" at jeg næsten ikke kan bære tanken om at tage ind til en storby. 

Det får mig til at surmule, for jeg er blevet så komfortabel med at være et sted hvor jeg kan gå ud med bare tæer, og ikke tænke på om min påklædning er acceptabel eller ej. 

Jeg er blevet vandt til en anden slags larm; hanegalen, vinden som rusker i træerne, fugle og fjerne lyde af naboerne som snakker og lufter deres hunde. 

Jeg er blevet vandt til ikke at skulle kigge mig for når jeg går over vejen, og at jeg ikke skal tage hensyn til at gå i et bestemt tempo, for ikke at fornærme og irritere andre fodgængere.

Her i min egen paradishave, hilser jeg på flere dyr dagligt, end mennesker og jeg føler mig helt okay med at være sær, når jeg går og småsnakker med mine høns, med katten, med solsorten, eller med fasanen som kommer forbi til morgenmad.

Her over har vi Brunella (efter planten ), og hende er jeg blevet overordentligt glad for. Hun er en kylling (19 uger gammel) fra det første kuld som jeg udrugede i marts måned.

Siden da er der udruget flere kuld, som hun nu bor sammen med.

Men fordi alle hendes søskende nu er i fryseren, er hun alene, hvilket betyder at hanerne fra kuld nr. 2 behandler hende særdeles hårdt, og at de andre hønniker heller ikke er så søde og rare.

Så Brunella og jeg har en aftale, eller nærmere en forståelse; om morgenen får hun en lille pause fra de voldsomme hønniker og de voldtagende haner. Hun gemmer sig under min kjole og bliver derfor taget op.

Han ser lidt skuffet ud, ik'? :D

 Og når man har så sød og rolig en personlighed som Brunella, bliver man også behandlet lidt ekstra godt. Hun får lidt status som en Very Important Chicken, og kommer ud og spise af græsset, kun med mig. ...og katten, som nu heldigvis ikke er så skræmmende mere.

Her sidder vi og hygger og nusser, mens katten tålmodigt venter på at det skal blive hans tur til at sidde på skødet.

Da jeg tidligere skrev, at fasanen kommer til morgenmad, var det ikke usandt. Her til morgen stod han klar, og gik lige så frimodigt med ind i hønsegården da jeg lukkede hønsene ud.

Han var på ingen måde skræmt af den linde strøm af morgenfriske høns som stormede ud.

Og hønsene lod også til at acceptere den unge fasankylling, som ikke engang har fået hale endnu.

 Han var ikke bange af sig, men lod til at nyde selskabet og den gratis morgenbuffet.
Og så fløj han sin vej igen, da kroen var fyldt. Men jeg er ret sikker på han står der igen på pletten i morgen tidlig.

Her til sidst lidt et par lækre billeder af modelkat og roserne.

Fortsat god sommer! <3

Hvordan man bygger en kyllingekasse!

Jeg har gjort det igen; kyllinger!

De kyllinger skal jo have et hjem indtil de kan komme ud og bo i hønsegården.

Jeg er sikker på at de fleste er helt klar over hvad de skal stille op med udrugede kyllinger, hvis der en dag skulle være nogle.
Men for mig var det ikke helt så transparent.
Jeg var ude i alle mulige dyre løsninger, som i bund og grund slet ikke er nødvendige.

Så her kommer en lille guide til konstruktion af en kyllingekasse:

• Materialer: 
• 2 "Senior" flyttekasser
• plasticsæk (jeg foretrækker de gennemsigtige)
• gaffatape
• saks eller hobbykniv

• Saml kasserne og sæt tape på de to indre "flapper" på de korte sider, som vist på billedet herunder. 

• Klip den ene side af kassen af, men efterlad nogle centimeter rundt i kanten, så kassen ikke mister sin stabilitet. Den lille kant i bunden skal kyllingerne sagtens finde ud af at forcere.

• Sæt de to kasser sammen med gaffatape på indersiden. Sørg for at skubbe kasserne godt sammen, mens du kommer gaffa på. Håndtags-hullerne nederst i kasserne skal også lige have lidt gaffa på både yder - og inderside. 

• læg en klar plasticsæk ud på gulvet, uden at folde den ud, som på billedet herunder. Klip først bunden af og derefter op langs siden, så du har et stort stykke plastic.

• Smid katten ud, som i mellemtiden har indtaget kassen. 

• Læg plasticstykket ud over kassen og pres det ned i hjørnerne i kassen.

• Nu kommer det lidt besværlige, for nu skal kanterne klippes til så plasticstykket ligger 5-7 cm op af kanterne. Sæt gaffa på og husk: ALLE KANTER OG ANDRE STEDER HVOR PLASTIC SIDDER LØST, SKAL TAPES TIL. Vi vil gerne undgå at nogle kyllinger forvilder sig ned bag plasticstykket og bliver kvalt.

• Tape kasserne sammen på ydersiden også. Her skal de også presses godt sammen når tapen sættes på. 

• Din kasse er nu klar til beboere! Kassen på billedet her har fået beboere i går aftes og flere kommer til.

God fornøjelse og god påske :)

Nu skal der bygges ny hønsegård!

I dette indlæg vil jeg skrive om mine nye planer med udvidelse af hønsehold, bygning af hønsegård, udfordringer omkring hvem der ejer hvilken stribe jord, fremtidsudsigter, salg af æg, kyllinger og så videre. :)

Sidste år i marts fik jeg høns, for første gang i mit liv. Og det har været helt fantastisk! På bare et år har jeg oplevet at få bunker af æg, i alle mulige farver og nuancer, størrelser og udgaver. Jeg oplevede at have en skrukhøne, og fire små fine kyllinger. Jeg har oplevet at slutte cirklen ved at lære at slagte høns, plukke dem og rense dem for indmad. Jeg har været hele cirklen rundt.

Og nu er jeg kommet der til hvor jeg har lyst til at udvide med endnu en hønsegård. Der skal jeg have mine slagtekyllinger, som jeg har i en stor kasse under varmelampe nu, og mine kommende æglæggere, som er blandinger af araucana, grünlegger og maran.

Vi har fundet et fint legehus, som skal bygges lidt om. Vi skal bl. a. have siddepinde til hønsene, og redekasser på begge sider.


Og nu kommer vi til en ting som egentlig generer mig en lille smule.. jeg har gået og fjernet døde træer og grene på et område som nærmest aldrig har været brugt til noget, i den tro at det var en del af landsbyens fællesområde. Som du kan se er der en nåleskov i baggrunden; den er privatejet.
Efter den kommer en lille sti, som jeg har fået at vide er skellet mellem privatskoven og fællesområdet. Efter kommer der et lille stykke hvor der er blevet lagt en masse døde grene og EFTER det har jeg planer om at lægge hønsegården.

I går blev jeg så kontaktet af en ældre herre, som fortalte at jeg var ved at bygge hønsegård på hans grund.
Du kan måske forestille dig min overraskelse! Jeg bad ham vise mig hvad man mente præcist.

Og inden jeg fortæller videre, vil jeg blot fortælle at jeg selvfølgelig godt kan forstå at man ikke bare
skal bygge noget på andres grund uden tilladelse eller aftaler af nogen art.

Men det drejede sig om at jeg var en meter for tæt på stien. 1 meter...

Jeg spurgte om vi ikke kunne lave en aftale, hvilket han afviste inden jeg fik talt færdig. Han fik det til at jeg vil købe noget af ham. Jeg ville have spurgt om jeg må låne stykket de næste par år, da jeg nok er ude igen til den tid. Og som tak for lån kunne jeg evt. providere ham med æg fra tid til anden.

Jeg ved det ikke... jeg er nok et dårligt menneske i visse personers øjne ved at tænke sådan her, men altså hvor er det åndssvagt det her.

Nå, men lad os komme videre i teksten :) Kyllingerne, hvoraf fem af dem skal blive til kød senere, er nu knap tre uger gamle. De vokser hurtigt, men jeg kan ikke helt selv vurdere hvor meget, da jeg ser dem hver dag.

Hende, på billedet her over, beholder jeg. Hun er halvt grünlegger og hun har desuden arvet sin mors slanke skikkelse. Hvilket er to gode grunde til at beholde hende som æglægger. Flotte æg, men ikke så meget kød.

Jeg har nemlig planer om at gøre noget mere ud af salg af æg. Ifølge lovgivningens kapitel 4, § 8, stk 1, må man have op til 30 høns (inkl. hanen). Dette er altså hvis man skal undgå at registrere sig som firma og dermed igennem en masse med papirarbejde og kontrol.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=141841#Kap4

Jeg må dog ikke reklamere med mit salg af æg nogle steder. Men når man først har én fast kunde, som er helt vild med at få æg i forskellige farver og nuancer, fra høns som spiser økofoder, og som kommer ud og skraber i jorden, så kommer det helt af sig selv. Og så er det en del billigere end det i butikkerne.

Derfor udvider jeg, for jeg har nu allerede flere bestillinger end jeg kan hamle op med. Min ene faste kunde har allerede fortalt videre til sin nabo og til veninden, og på den måde går det slag i slag, 

Og jeg siger dig, det føles fantastisk! Og meningsfuldt :)

Inden for de næste 1½ til 2 år flytter jeg og min familie til noget større, Et sted hvor man har plads til at have alle disse ting som man ønsker! Det bliver stadig her i Hornsherred, for her er smukt og det føles som hjemme. Men først er der afslutning af min uddannelse, og derefter nogle måneders hård arbejde. Men det sker! Og det sker snart!

Det med at have høns har virkelig ramt mig hårdt. Jeg er på et år gået fra at ville have høns så vi kunne få æg og måske endda kød, til nu at ønske mig flere forskellige racer og videresalg af mine egne æg! Måske endda en dag udbygge med salg af racehøns og kød. Men nu får vi at se.

God påske og glædelig forår! :)

Kyllinger igen!!! -og mine nyvundne erfaringer med udrugning i maskine.

Så er det den tid af året igen; livet starter forfra efter en (forholdsvis mild) vinter, med hvile og vederkvægelse.

I år synes jeg det kunne være interessant at udvide lidt på det her hønseforetagende, så jeg har investeret i en lille rugemaskine til 9 æg, af mærket Janoel 12.

Jeg gør ikke reklame for nogen med mindre de har fortjent det, og i det her tilfælde er jeg ikke bleg for at fortælle dig, at rugemaskiner af mærket Janoel ikke kan anbefales. Men jeg vil også fortælle hvorfor, så du selv kan afgøre sagen.

Janoel maskinerne kan man få mange steder i Danmark, især på nettet. Denne Janoel 12 til 9 æg kostede mig 700 kr. Jeg tænker at til den her pris så skal et stykke elektronik med en blæser i altså virke.
Jeg lagde gladeligt ni æg i maskinen, tilførte 100 ml. vand i bunden, som der står i manualen og satte maskinen til 38,2 grader celcius. Det skal lige nævnes at der ikke er indbygget hygrometer i den her maskine, hvilket er en skam, da det med luftfugtigheden er en ret stor deal... har jeg fundet ud af.

Det er vigtigt at kyllingerne ikke tørrer ud under udrugningen, men samtidig er det også vigtigt at luftfugtigheden ikke er så høj at de evt. drukner under klækning.

Så, det kan anbefales... de har hygrometre i Harald Nyborg til næsten ingen penge :)

Jo! Tilbage til de ni æg jeg lagde i. Jeg stillede maskinen, som du kan se herover, på en kommode i et svalt tempereret værelse, uden noget til at forstyrre eller fylde foran eller på maskinen. Hver dag gik jeg og kiggede ind i maskinen (uden at åbne) og glædede mig, kontrollerede at alt var som det skulle være. Men så, på den fjerde dag, kom jeg op og opdagede til min gru at maskinen var helt kold, displayet lyste ikke mere, og selvom blæseren kørte, så var det også det eneste den kunne.

Jeg strøg ned til pc'en og skrev vredt til dem som har solgt maskinen til mig at jeg hellere vil have pengene tilbage end eje sådan noget bras... tænk hvis det en dag skulle koste dyreliv pga. et stykke elektronik der ikke er til at stole på?

Men enden på denne historie er at de reparerede den, sendte den tilbage og jeg prøvede, MEGET skeptisk, igen, med ni nye æg.

Men denne gang lykkes det! XD Det er altså spændende at se dem prikke hul på skallerne og høre deres insisterende pippende lyde til hinanden!

Første kylling som kom ud af ægget, pippede insisterende og væltede ellers rundt inde i maskinen, mellem de andre æg, hvori den søskende endnu lå og protesterede hver gang deres æg blev rullet til side.
Det anbefales at lade kyllingerne blive i rugemaskinen, indtil de er tørre, hvilket sagtens kan tage et døgn eller mere.
Kyllingerne er åbenbart så seje at de ikke har brug for hverken vådt eller tørt de første døgn efter de er kommet ud. Så jeg lod den lille blive i, og kort tid efter fik den selskab af endnu en lille våd kylling. Jeg fik ikke sovet meget den nat, og næste morgen, kl. 5 så jeg at der nu var fire små kyllinger.

Så denne gang lykkedes det: rugemaskinen gik ikke i stykker igen og syv kyllinger blev det til. De to sidste æg, jah... et var ikke befrugtet, og det sidste æg havde desværre en underudviklet og ikke særligt stærk kylling... det er trist.

Men jeg er glad for min lille børnehave. Og jeg er allerede klar til at skulle lægge flere i rugesmakinen!

Lidt om indretning af redekasse (som set herover):

Jeg fortæller videre hvad alle de langt mere erfarne folk på Dansk Fjerkræ Forum oa. har fortalt om dette.

• Man skal have en kasse som er stor nok til at kyllingerne kan vokse uden at pladsen bliver for trang. Min kasse er sammensat af to "senior" flyttekasser fra Jem&Fix. Kassen er blevet foret med plastic i bunden, og et lag avispapir strøet med sand.

• En flad skål eller underskål med vand og flade sten, så de kan træde op i skålen, uden at drukne. Jeg har fået fortalt at det er vigtigt lige at dyppe de nye kyllingers næb i vandet så de forstår at her er vandet.

• En rigtig god ide til de moderløse dyr er en "kyllingemor"; et gammelt lagen bundtet sammen og revet i 2-3 cm tykke strimler så det kan simulere hønemors skørter, som kyllingerne kan gemme sig under.

• Den varmelampe jeg har købt til formålet hedder egentlig en grisevarmer, men kan også bruges til dette. Den har en 75 watts pære i, med rødt skær, og skal hænge minimum 50 cm fra bunden af kassen. Du kan fornemme på kyllingerne om de synes det er for varmt; så samler de sig i en ring i yderkanten af lyskeglen. I såfald skal lampen bare reguleres lidt i højden.

• Gode foderemner er kyllingestartfoder og undulatfrø, men står man og har ikke lige fået købt det så kan finvalset havregryn, hørfrø, sesamfrø, malede solsikkefrø og korn også bruges.

Jeg har for min og deres fornøjelses skyld også lagt sten og små grene ned til dem. Så er det næsten som at have en miniature naturlegeplads med dunede børn til :)

Her er lidt beauty shots af de små fotomodeller

Ja, det er altså en bh kant på billedet. Jeg håber at du kan holde til det. Hende her synes, om ikke andet, at det er rart med varme og nærkontakt.

Her kan man gemme sig.

Og et lille snakkehoved til sidst.

Men for det ikke skal være løgn, så er jeg allerede begyndt at udruge det næste sæt dunbolde! Jeg har købt 10 æg af araucana og grünlegger, befrugtet af en maran-hane. De er blevet sendt til mig hele vejen fra den anden ende af Danmark, hvilket betød at de har været enormt godt pakket ind (så var der også en kasse med hø til katten :) ).

Så om tre uger skal jeg nok opdatere igen :)

Glædelig forår!

Slagtedag

Så er cirklen sluttet.. jeg har nu oplevet livet med høns fra fødsel til død. 

Lige så fantastisk det er at gå og vente i uger på at de søde små kyllinger kommer ud af ægget og endelig holde dem i sine hænder, lige så rædselsfuldt er det også at skulle tage deres liv et halvt år senere. 

På billedet ovenover har jeg just hugget hovedet af min første høne nogensinde. Min sidste rest af uskyld er med sikkerhed borte. Fuld af adrenalin og en mærkelig ubeskrivelig blandet følelse stod jeg og holdt hønen ind mod huggeblokken til den ikke baskede og spjættede mere. Måske lidt skyld, blandet med samvittighed (ikke nødvendigvis en dårlig slags) og lidt tristhed.

Jeg slagtede to haner og to gamle høns for min nabo, hvoraf den ene hane var en naboen fik af mig i den tro at det var en hun.

Det er altså en mærkelig følelse det der med at tage et liv, bare sådan.. men nu er det gjort og jeg føler at jeg har fået en slags ilddåb. Det samme kan siges om min mand, og min veninde.

Vi er jo ingen af os noget der bare minder om professionelle udi i at slagte. Og der er lang vej fra os til Bonderøven endnu. Men et sted skal man jo begynde.

Jeg har kigget lidt nærmere på hvordan Bonderøven har demonstreret hønseslagtningen på tv; et godt tag i fødderne, et gok i baghovedet med den tykke ende af øksehovedet, og af med hovedet, hvorefter hønen holdes ind mod huggeblokken indtil de vilde bevægelser hører op.

Jeg må indrømme, og det er svært at indrømme, at dét at give dem et hårdt nok gok i baghovedet kan være virkelig svært at vurdere!
Den første høne blev helt slap da jeg slog den, men den næste baskede helt vildt så jeg bare måtte få hovedet af den så hurtigt som muligt. Hvad nu hvis jeg har gjort noget forkert? Hvad nu hvis jeg har forårsaget unødig lidelse i de 5-10 sekunder fra slaget til døden?

Jeg fik bagefter at vide at det er normalt og at det er nerverne der gør dette.

Men det var sgu ikke fedt... for hvad ved jeg egentlig om det? Om hvad hønen mærker? Det er ikke nemt at slå hårdt til da hovedet jo sådan set bare hænger og dingler nedad.,

Nå men, vi hang hønsene og hansene i rosenbuerne og gjorde dyppevandet klart. Og hvis vi troede at selve slagtningen var det værste, så tog vi måske fejl... selve plukningen og rensningen er det værste... men på en anden måde; den udmattende, sure måde.

Vi gjorde arbejdspladsen klar med affaldsspande til fjer, afdækning af bordpladen, skarpe knive og en gryde med 65-75 grader varmt vand (som på billedet ovenover ikke kan ses, da den på dette tidspunkt står på komfuret for at varmes op igen).

Fjerene plukkede jeg af ved at føre dem modsat vokseretningen i et ryk. Dog skal man være lidt forsigtig så man ikke kommer til at rive skindet i stykker (som jeg gjorde ved første forsøg). Børnene prøvede også at plukke lidt fjer af, og selvom de ikke fik plukket så meget, så fik de prøvet og det er det som tæller.

Til sidst, inden mørket faldt helt på, rensede vi indmaden ud... og det er helt sikkert den mest beskidte del af arbejdet.

Og her til aften har vi spist ovnbagt unghane. Han var lidt sej, men saftig og lækker :)