mandag den 6. maj 2013

Projekt Hønsegård er nu et skridt tættere på realitet!


I går, søndag, blev en arbejdsom og hyggelig dag, fyldt med kompromiser og diskussioner om det ladsiggørlige med hjælpsomme og nysgerrige naboer.




Jeg fik endnu engang overtalt min lille familie til at hjælpe mig med mit hønsegårdsprojekt. Men hønsegården bliver ikke helt som jeg oprindeligt havde forestillet mig; jeg havde først en idé om en stor gård, delt op i to, så hønsene har to gårde at skiftes imellem. Dette for at de kan have noget grønt at gå og kradse i. 
Men som hr. Wilson, min kære nabo forkyndte, så vil området være ryddet for alt grønt i løbet af tre dage.. hm... okay, tak. 

Jeg er selvfølgelig glad for hans råd, men jeg har det sådan, at jeg egentlig ønsker at erfare tingene selv, med mindre jeg bestemmer mig for at spørge klogere individer til råds om dette eller hint. 

Så, sådan bliver det. Jeg laver en stor gård og bruger desuden det oprindelige hegn, som jo allerede står der. 
Det jeg så skal bruge er; 

3 salt-imprægnerende pæle, 2,30 m. (minimum 50 cm af pælen skal under jorden)
 
8 x 9 cm lister (også salt-imprægnerede) til at lave en ramme til en dør ved siden af hønsehuset
 
1 30 m. rulle 1,80 m. trådhegn, helst 25 mm masker, da 50 mm masker efterlader for store huller til evt. skovmår eller andre luskede dyr. Så håber jeg der også er nok til at overdække gården og til at grave ned.

Hvis jeg skulle undgå at bruge imprægneret træ, ville det desværre blive alt for dyrt for mig, så Moder Jord, undskyld... til gengæld køber jeg aldrig æg fra burhøns, og jeg lover aldrig at bruge gift mod dræbersneglene! 




Min mand har her overtaget at fræse jorden, så der kunne blive jævnt  og fint. Jorden må gerne være lidt nem at arbejde med når vi skal grave trådhegnet ned. 
Det ser måske ikke ud af meget, men vi fik gjort så meget i går at det nu er meget mere overkommeligt!
Næste måned bliver så der hvor jeg køber de resterende materialer. 
I juli får jeg råd til maden, halm, foderautomat, vandbeholder, foderspande og forhåbentligvis også hønsene! Yay! 




Men der er også sket andre ting i min have! Mine krukker og kar står nu flot med krydderurter og det ser bare så fint og indbydende ud! Jeg undskylder hvis jeg allerede har vist dette før. :)




Nu er problemet bare at jeg har for lidt krukker til alle de ting jeg gerne vil have ud i haven.




Kærmindesøster og jeg siger farvel og vi ses! 

Nu går der endnu en uge før jeg kan få lov til at hellige mig haven igen, da der er mere eksamen på programmet.


6 kommentarer:

  1. Fantastisk! Mon der kommer en Rundt i Stellas have, eller måske Aftenvandring i Stellas have, så man kan se det i levende live og med duft? Det kunne være sjovt! :-)

    SvarSlet
  2. Haha :D det lyder nu som en meget god idé Frederik! Men hvordan tænker du? Som en lille video, måske?

    SvarSlet
  3. Nå ja, en video ville være en fin ide! Men min ide var at møde op in-person. Der er nogen (privat) haver som holder aftenvandring, så kan man komme forbi en bestemt dag, i et bestemt tidsrum, og kigge og duft til roserne og så videre. :-D

    SvarSlet
  4. Oh :) på den måde. Jeg vidste slet ikke at sådan et koncept eksisterede.. Men min have er jo bittelille! Den kan man nå at vandre igennem på 30 sekunder, hvis man går langsomt.
    Men du skal da altid være velkommen til en havevandring med dertilhørende te eller kaffe :)

    SvarSlet
  5. Det er sikkert vældige hyggelige 30 sekunder :-)
    Jeg kommer forbi senere på sommeren, når vi finder et godt tidspunkt med flest blomster ;-)

    SvarSlet