Timian - en fyldig profil

Jeg er så heldig at have et fint og godt lille udvalg af urter og planter i min have, som giver mig rigtig meget glæde. Især er disse planter mere og andet end bare krydderurter og kønne blomster. Derfor tænkte jeg at skrive en række blog-indlæg med hver deres tema.

Jeg starter med timian, og beskriver de ting ved urten, som jeg tænker er brugbart for mig selv og for dig som læser dette.

Timian

Fakta: Ordet "timian" menes af nogle at komme fra det græske ord tymon, eller det mere latiniserede thumus, som betyder mod eller kraft. Andre mener at ordet kommer fra det oldægyptiske ord tham efter en timianlignende plante med den samme antiseptiske virkning som timian.
Timian er en ca. 40 cm. høj flerårig middelhavsplante. Om sommeren får planten en masse små hvide, lyserøde eller violette blomster, som tiltrækker bier.

Dyrkning: Timian foretrækker sandet, veldrænet jord og masser af sol og varme. Planten formeres ved stiklinger og udløbere om sommeren og efteråret. Planten er nem at passe og kræver ikke meget pleje.

Krybende timian med hvide blomster

Historie: Sumererne omtalte allerede planten 5000 år før vores tidsregning. 

Grækerne brugte timian som en rensende røgelse i deres hjem og i templerne. Romerne mente at et bad med timian ville styrke deres mod inden de drog i kamp. 

Ægypterne brugte timianolie til deres balsameringer på grund af de bakteriehæmmende virkning. 

Det menes at være romerne som bragte timian til England i sin tid. 

I 1500 tallet var urten meget populær, da man troede at den kunne hjælpe mod alle bid fra giftige dyr. 

Aktive stoffer:

Thymol - et farveløst og krystallisk stof, som findes i bl.a. timian og oregano, og som bruges til at lave mentol. Thymol virker antiseptisk. (Antiseptisk er af græsk og betyder mod (anti) forrådnelse (sepsis) og i mere moderne ord; betændelsesforebyggende).

 Tanniner – er garvesyre; et bittert, bakteriehæmmende og sammentrækkende stof, som også findes i bl.a. bark og kogler. Det er derfor godt at bruge på huden for at forebygge mod infektion (for eksempel rundt om et sår el. lign.)

Flavonoider – er et stof som findes i bl.a. frugt, grønt, vin, nødder og rødder. Visse flavonoider virker som antioxidanter for kroppen, andre virker betændelseshæmmende. Visse mener at disse stoffer kan forebygge og forsinke kræft.  Så der er god grund til at spise en masse timian i din mad. 

(Antioxidanter er kort forklaret stoffer som C og E vitamin, og betacaroten, som går ind og stabiliserer en unødvendig og ødelæggende iltning, som foregår i vores væv. Denne iltning kommer bl.a. fra cigaretrygning, radioaktiv bestråling, kemi i vores mad og forurenet luft.)

Saponiner – er antiseptiske sæbestoffer (skummende), som findes naturligt i en del planter. Især findes de i sæberod, som man i gamle dage brugte til at vaske sig selv og sit tøj i.

Desværre står det sådan til at mange af timians aktive og virkningsfulde stoffer bliver ødelagt ved tørring. Det er derfor en fordel at have planten i sin have eller i en krukke på altanen.

Hvidbroget timian - White Queen

Medicinsk brug: Timian er slimløsende, antibakterielle, muskelstimulerende og sammentrækkende og er derfor godt at bruge i behandling mod ondt i halsen, hoste, forkølelse, hæshed og stakåndethed.

En kop te af friske eller tørrede timianblade og lidt honning er en virkningsfuld medicin. '

En god idé er at lade vandet køle nogle grader ned efter kogning, inden det hældes over de friske timianblade, så olierne ikke ødelægges.

Gravide kvinder bør dog ikke bruge timian medicinsk.

Hvis der er tale om betændelsestilstand, eller muskellidelser (inflammerede muskler), kan du lave et olieudtræk eller tinktur af timian, som kan kommes på huden. Olie skal selvfølgelig ikke i et åbent sår, men i dette tilfælde masseres ind i betændte og ømme muskler. 

Massageolie med timianolie i er godt mod ømme muskler generelt.

Visse urtemedicinere anbefaler frisk timian eller timianolie i et karbad, så huden kan stimuleres af den sammentrækkende virkning, da visse stoffer i timian modvirker aldring.

Har du bygkorn i øjet, kan du med fordel lave en te af frisk timian og, med et stykke vat, duppe den nedkølede væske på øjet to til tre gange om dagen.

Hvis du lider af nakkespændinger og spændingshovedpiner, kan du lave et kompres af timian og lægge omkring nakken. Ved hovedpine hjælper det også med en timian-te, eventuelt i selskab af pilebark (det samme stof som også findes i panodiler.)

Kold timian-te kan bruges som et mundskyllemiddel hvis du lider af tandkødsbetændelse, eller anden form for betændelsestilstand i mundhulen.

Timian-te er også effektivt mod mavebesvær og diarré.

Og skulle du lide af søvnbesvær, er timian-te med honning en god idé inden sengetid.

Violette timianblomster

Jeg håber min timian-profil har været brugbar! 

Det ville være skønt med respons, konstruktiv kritik eller forslag fra dig som læser med! :)

Hvis du ønsker at vide hvorfra jeg har lært min lektie om timian, kan du kigge i disse bøger;

Det Grønne Apotek af James A. Duke (Aschehoug)

Klassiske Lægeplanter af Erik Bruun og Budde Christensen (Gads Forlag)

Helbredende Urter af Ceres Esplan (Hernov)

Den Selvforsynende Have af John Seymour (Gyldendal)

Den Store Bog Om Urter af Jennie Harding (Parragon)

Hildegard af Bingens Urtebog  af Anita Schweiger og Susamme Kammerer (Aschehoug)

God sommer!

Tidelig sommer og de første blomster

Det kan ikke gå hurtigt nok, det der med blomster! Selvom  jeg synes det går alt for langsomt, så kommer der så småt nogle blomster, som indikerer at sommerferien er lige om lidt.

Pink ranunkel

Denne, som jeg fejlagtigt troede var en nicotiana, viser sig at være noget jeg ikke engang vidste jeg havde. Jeg ved faktisk ikke hvad dette er for en staude.

Hvis du kender navnet på denne 60-70 cm høje plante, så er jeg meget interesseret i at vide det!

Orange ranunkel på nippet til at springe ud.

Lavendel

Akeleje

Blomst af blåbær

Agurkeblomst - det er tydeligt, når man ser på blomsterne, at agurk er i familie med courgette og græskar.

Tomatblomster

Disse hvide blomster kender jeg ikke navnet på. De er bare dukket op i min have, og de er ganske velkomne!

Blomst af timian

Maj gik hurtigt sin vej

Nu er jeg ved at sprænges af behov for at skrive og vise billeder af min have, så grøn som aldrig før! Den værste del af eksamenerne er overstået og jeg har igen tid til at gå og nusse om haven, plante ud og glæde mig.

Bare fra i går til i dag synes jeg der er sket enormt meget! Georginerne, ranunklerne og prydtobakken har fået blomsterknopper.
På billedet ovenover kan du se at min terrasse er fyldt med krukker og urtepotter. Forrest står der en lille skov af basilikum. Jeg har endnu ikke nået at få sat alle stiklingerne i forskellige potter, men selvom nogle af dem står tæt i en af potterne, så er de ikke døde endnu.
Bagved er der krukker med citrontimian, lavendel, rosmarin, marokkansk mynte og nogle små spirer af løvemund.

...og en lidt anden vinkel, så også prydtobak, oregano, chokolademynte, georginer, gladiolus og en hel masse andet selvsået fra sidste år kan komme med.

Ahhh :) jeg elsker min lille, skrånende, skyggefulde have. De hvide blomster til venstre er akeleje. Dem plantede jeg sidste år; blomsterne blev klippet af og roden og resten af planten blev sat i jorden.

Rosenbedet er sprudlende aktivt. Sidst jeg skrev et indlæg om roserne, var de blot stubbe.

Drivhuset rummer nu fem tomatplanter (dem jeg såede i marts) og desuden tre agurkeplanter, som var en gave fra naboen. Tomatplanterne er nu ca. 40-50 cm høje. Måske mere... de ligger sig lidt hen af jorden, nogle af dem.
Udenfor drivhuset er krukkernes indhold nu endnu mere vildt og velsmagende, og friske krydderurter er heldigvis ikke længere en sjældenhed i vores mad.

Endnu et "beauty-shot" af haven.. og ja, den er enormt skrånende mod venstre. Men jeg lægger knap mærke til det mere alligevel.

Bedet bagerst (til venstre for drivhuset) er fyldt med jordbær. Ja, de jordbær har lavet så mange babyer så jeg nu har fyldt et nyt areal på størrelse med det oprindelige med jordbær. Jeg har egentlig købt frø til at så en gul jordbærsort, men det må blive næste år. Bagerst kan man også se de to slags blåbær. Yderst til venstre, midt i jordbærrene, har jeg i hast plantet en hvid ribs. Men det er okay for min skyld at ribs og jordbær vokser hulter til bulter.

Closeup af jordbærblomsterne.

Lækkerheds-katten pryder havebordet.

Under mit lille krogede piletræ vokser der forglemmigej, kærmindesøster, pyntejordbær, skvalderkål, brændenælder og andet mærkeligt.

Se! Georginen får snart blomster!

Akeleje

Kærmindesøster

Kærmindesøster og forglemmigej har jeg altid forvekslet med hinanden, men nu har jeg lært forskellen; Kærmindesøster er en staude som hvert år kommer med smukke blå og hvide blomster og brede, hjerteformede blade.

Forglemmigej

Forglemmigej frøsår sig selv hvert år og får smukke lyseblå, hvide og gule blomster, og slanke blade.

Denne smukke blomst ved jeg endnu ikke hvad hedder, men jeg er ret sikker på at det ikke er den man kalder mandstro. Kender du navnet på den?

Nåh, disse smukke æbleblomster er desværre ikke fra min have. Men da jeg kan stå fra min have og glo misundeligt og længselsfuldt hen på dem, så siger jeg det er gyldigt at have dem med her.

Men når jeg en dag får en stor have, så skal jeg have sådan et smukt gammelt æbletræ. :) *drømmer*

Pæon. Den første blomsterknop.

Hjørnebedet er vildt og voldsomt blevet overtaget af salvien fra sidste år. Jeg har desuden plantet nogle "udendørs" tomatplanter (også en gave fra naboen), Eau de Cologne-mynte, blåregn, og hvad jeg tror er en lille brudeslør-busk fra sidste år.

Og lige lækkerheds-katten igen, som desuden prøver at ignorere mig på fuld skrue... for han er jo vild når han er udenfor. Fat det nu, menneske...