Timian - en fyldig profil

Jeg er så heldig at have et fint og godt lille udvalg af urter og planter i min have, som giver mig rigtig meget glæde. Især er disse planter mere og andet end bare krydderurter og kønne blomster. Derfor tænkte jeg at skrive en række blog-indlæg med hver deres tema.

Jeg starter med timian, og beskriver de ting ved urten, som jeg tænker er brugbart for mig selv og for dig som læser dette.

Timian

Fakta: Ordet "timian" menes af nogle at komme fra det græske ord tymon, eller det mere latiniserede thumus, som betyder mod eller kraft. Andre mener at ordet kommer fra det oldægyptiske ord tham efter en timianlignende plante med den samme antiseptiske virkning som timian.
Timian er en ca. 40 cm. høj flerårig middelhavsplante. Om sommeren får planten en masse små hvide, lyserøde eller violette blomster, som tiltrækker bier.

Dyrkning: Timian foretrækker sandet, veldrænet jord og masser af sol og varme. Planten formeres ved stiklinger og udløbere om sommeren og efteråret. Planten er nem at passe og kræver ikke meget pleje.

Krybende timian med hvide blomster

Historie: Sumererne omtalte allerede planten 5000 år før vores tidsregning. 

Grækerne brugte timian som en rensende røgelse i deres hjem og i templerne. Romerne mente at et bad med timian ville styrke deres mod inden de drog i kamp. 

Ægypterne brugte timianolie til deres balsameringer på grund af de bakteriehæmmende virkning. 

Det menes at være romerne som bragte timian til England i sin tid. 

I 1500 tallet var urten meget populær, da man troede at den kunne hjælpe mod alle bid fra giftige dyr. 

Aktive stoffer:

Thymol - et farveløst og krystallisk stof, som findes i bl.a. timian og oregano, og som bruges til at lave mentol. Thymol virker antiseptisk. (Antiseptisk er af græsk og betyder mod (anti) forrådnelse (sepsis) og i mere moderne ord; betændelsesforebyggende).

 Tanniner – er garvesyre; et bittert, bakteriehæmmende og sammentrækkende stof, som også findes i bl.a. bark og kogler. Det er derfor godt at bruge på huden for at forebygge mod infektion (for eksempel rundt om et sår el. lign.)

Flavonoider – er et stof som findes i bl.a. frugt, grønt, vin, nødder og rødder. Visse flavonoider virker som antioxidanter for kroppen, andre virker betændelseshæmmende. Visse mener at disse stoffer kan forebygge og forsinke kræft.  Så der er god grund til at spise en masse timian i din mad. 

(Antioxidanter er kort forklaret stoffer som C og E vitamin, og betacaroten, som går ind og stabiliserer en unødvendig og ødelæggende iltning, som foregår i vores væv. Denne iltning kommer bl.a. fra cigaretrygning, radioaktiv bestråling, kemi i vores mad og forurenet luft.)

Saponiner – er antiseptiske sæbestoffer (skummende), som findes naturligt i en del planter. Især findes de i sæberod, som man i gamle dage brugte til at vaske sig selv og sit tøj i.

Desværre står det sådan til at mange af timians aktive og virkningsfulde stoffer bliver ødelagt ved tørring. Det er derfor en fordel at have planten i sin have eller i en krukke på altanen.

Hvidbroget timian - White Queen

Medicinsk brug: Timian er slimløsende, antibakterielle, muskelstimulerende og sammentrækkende og er derfor godt at bruge i behandling mod ondt i halsen, hoste, forkølelse, hæshed og stakåndethed.

En kop te af friske eller tørrede timianblade og lidt honning er en virkningsfuld medicin. '

En god idé er at lade vandet køle nogle grader ned efter kogning, inden det hældes over de friske timianblade, så olierne ikke ødelægges.

Gravide kvinder bør dog ikke bruge timian medicinsk.

Hvis der er tale om betændelsestilstand, eller muskellidelser (inflammerede muskler), kan du lave et olieudtræk eller tinktur af timian, som kan kommes på huden. Olie skal selvfølgelig ikke i et åbent sår, men i dette tilfælde masseres ind i betændte og ømme muskler. 

Massageolie med timianolie i er godt mod ømme muskler generelt.

Visse urtemedicinere anbefaler frisk timian eller timianolie i et karbad, så huden kan stimuleres af den sammentrækkende virkning, da visse stoffer i timian modvirker aldring.

Har du bygkorn i øjet, kan du med fordel lave en te af frisk timian og, med et stykke vat, duppe den nedkølede væske på øjet to til tre gange om dagen.

Hvis du lider af nakkespændinger og spændingshovedpiner, kan du lave et kompres af timian og lægge omkring nakken. Ved hovedpine hjælper det også med en timian-te, eventuelt i selskab af pilebark (det samme stof som også findes i panodiler.)

Kold timian-te kan bruges som et mundskyllemiddel hvis du lider af tandkødsbetændelse, eller anden form for betændelsestilstand i mundhulen.

Timian-te er også effektivt mod mavebesvær og diarré.

Og skulle du lide af søvnbesvær, er timian-te med honning en god idé inden sengetid.

Violette timianblomster

Jeg håber min timian-profil har været brugbar! 

Det ville være skønt med respons, konstruktiv kritik eller forslag fra dig som læser med! :)

Hvis du ønsker at vide hvorfra jeg har lært min lektie om timian, kan du kigge i disse bøger;

Det Grønne Apotek af James A. Duke (Aschehoug)

Klassiske Lægeplanter af Erik Bruun og Budde Christensen (Gads Forlag)

Helbredende Urter af Ceres Esplan (Hernov)

Den Selvforsynende Have af John Seymour (Gyldendal)

Den Store Bog Om Urter af Jennie Harding (Parragon)

Hildegard af Bingens Urtebog  af Anita Schweiger og Susamme Kammerer (Aschehoug)

God sommer!