onsdag den 19. februar 2014

Projekt Passion og Projekt Rose


Mit eksperiment er lykkes indtil videre.

I går satte jeg mine spirer og potter ud i drivhuset, og sørgede for at have lys brændende hele natten. Intet dårligt er sket; ingen nedbrændte drivhuse, ingen frostskader, ingen kollapsede spirer.





Dog tror jeg ikke mit drivhus er så tæt som jeg kunne ønske mig, for jeg registrerede kun en grads forskel mellem inde og ude.




DMI siger 6 graders varme og termometeret siger 7 grader.





Selv chiliplanterne ser ud til at synes om det, selvom det nok er lidt koldt for dem. Men jeg vil hellere at de vokser langsomt og bliver robuste, end at de vokser hurtigt og bliver blege og ranglede.




Lathyrus står også fint og strunk. Men jeg tager dem jo nok indenfor hvis det bliver frost.

Dog har jeg et lille trick...




I dag fandt jeg dette i Netto! Multifunktionel silicone til at fuge pladerne i drivhuset. Så kan det være at de bliver siddende. Og måske virker det også på indeklimaet, så vi kan få det lidt varmere.




Men nu til projekterne.

I min have står nogle af roserne endnu med deres frøhuse på. Jeg vil forsøge at så nogle af de tørrede frø, og se hvad der sker.

Jeg ved endnu ikke meget om roser, men jeg kunne forestille at der nok skulle være nogle kloge folk rundt omkring som måske vil råde imod det. Jeg har hørt meget omkring podning på genetisk stærke grundstammer, så det er jo ikke sikkert at de egenskaber er overført til frøet, hvilket gør at den rose jeg sår måske bliver et skvat... eller noget... Eller måske tager jeg sorgerne på forskud?

Men det skal prøves :)



Andet projekt fik jeg idéen til fra et haveblad, hvori en læser har skrevet ind at hun har haft gode resultater med at så et frø fra en passionsfrugt.

Hun såede dem i februar måned, hvorefter hun lod planten stå ude i drivhuset hele sommeren, og i udestuen om vinteren i ca. 6 graders varme.
På andet år kunne de høste 15 frugter og året efter 50.

Dét må prøves!

I samme haveblad læste jeg at det sagtens kan lade sig gøre at have mindre træer i store krukker i mange år, hvis man husker at beskære dem. Ikke kun i toppen, men også rødderne... og her er der snak om de mindre rødder selvfølgelig.

Det gælder selvfølgelig ikke for én-kimede planter såsom palmer.


Glædelig forår!


2 kommentarer:

  1. Hej Stella

    Tak for dit indlæg på min blog i dag, vi vandt ikke den endelige finale. Men helt ærligt så tror jeg ikke rigtig på konkurrencer, det interessere mig bare ikke...Jeg kan godt lide, at du lige har fuget dit drivhus, det vil jeg også overveje. Jeg har dog ret travlt i øjeblikket med nyt job og sådan.. For resten ser din røde kat så ufattelig nuser og dejlig ud..
    P.s. kan det passe at jeg så dig i et program om det spirituelle med Christian Leth?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt forståeligt. Jeg har det også lidt så'n ligegyldigt med konkurrencer. :) men det var sjovt at se noget nyt og møde nye mennesker.
      Jeg var rigtig nok med i en udsendelse med Kristian Leth, jo. Min interesse for naturspiritualitet er nok lige så stor som min interesse for have og (drømmen om) selvforsyning. Håber programmet faldt i god jord ;)

      Min røde have-kat og jeg ønsker dig dejligt og lækkert forår! :D og tak for fine billeder som gør folk glade i låget.

      Slet